Spændende stilling som visitator i Myndigheden - Team Ældre, Guldborgsund Kommune Har du en sundhedsfaglig baggrund og lyst til nye udfordringer? Motiveres du i et tværfagligt samarbejde om at styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse? Så er du måske vores nye visitatorkollega. Om jobbetDine primære opgaver:
- Sagsbehandling af ansøgninger om hjælp efter ældreloven og serviceloven, f.eks. om helhedspleje og personlig pleje og praktisk hjælp samt madservice.
- Sagsbehandling af ansøgninger om pleje-/ældreboliger og midlertidige døgnophold.
- Træffe afgørelser, der tager udgangspunkt i et helhedsperspektiv.
- Klagesagsbehandling, herunder udarbejdelse af genvurderinger.
- Visitationsbesøg i borgerens hjem, herunder rådgivning og vejledning.
- Deltage i ugentlige tværfaglige konferencer.
- Præcis og rettidig dokumentation.
- Deltage i relevante udviklingsprocesser.
- Indgå i rul omkring telefonbetjening.
Guldborgsund Kommune leverer helhedspleje til alle borgere, der har behov for hjælp efter serviceloven eller ældreloven.
Vi forventer- At du har en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse.
- At du har erfaring som visitator og myndighedsrollen.
- At du har visitatoruddannelsen eller er indstillet på at tage uddannelsen.
- At du har kendskab til metoden Fælles Sprog III og omsorgssystemet KMD Nexus.
- At du er god til at kommunikere målrettet; skriftligt og mundtligt.
- At du har viden om gældende lovgivning på området og kan omsætte denne til daglig praksis.
- At du har blik for borgerens ressourcer og arbejder borgerinddragende med et rehabiliterende sigte.
- At du er fleksibel og medvirker aktivt i udviklingsprocesser.
- At du arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarsbevidst.
- At du bidrager konstruktivt til det kollegiale samarbejde.
- At du har kørekort.
- At du har lyst til og forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation.
Om osI Myndigheden bliver du en del af en velfungerende arbejdsplads, hvor du vil møde 40 dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger.
Myndigheden er organiseret i Team Ældre og Team Hjælpemidler i Center for Sundhed & Omsorg. Her vægter vi det tværfaglige samarbejde med sygeplejen, hjemmeplejen, plejecentrene og genoptræningen højt.
Myndigheden – Team Ældre – visiterer efter både serviceloven og ældreloven. Vi varetager koordinationen med sygehuse og hospitaler ved udskrivelser og visiterer til pleje- og ældreboliger samt midlertidige døgnophold; altid med et fokus på helhedsorientering, sammenhængende forløb og den rehabiliterende tankegang.
Vi tilbyder- En spændende arbejdsplads med fokus på trivsel, godt samarbejde og stærke relationer.
- Faglig kollegial sparring og støtte fra dygtige og engagerede kolleger.
- Grundig og relevant introduktion, der tilpasses dine individuelle behov og dit faglige niveau.
- Ledelse, der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt.
- Selvtilrettelæggelse og fleksibel arbejdstid, herunder mulighed for at arbejde hjemme, under hensyntagen til den fælles opgaveløsning.
Flere oplysningerHar du spørgsmål eller ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte leder af Myndigheden – Team Ældre – Else Marie Baagø Thomsen på 2518 2760.
Se funktionsbeskrivelse for stillingen her.
AnsøgningsprocesAnsøgningsfrist: 12. november 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes den 20. november 2025.
Send din ansøgning ved at klikke på ’send ansøgning’ og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
AnsættelsesvilkårStillingen er på 37 timer om ugen.
Stillingen er til besættelse 1. januar 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse skal straffeattest og gyldigt kørekort fremvises.
Mere om Guldborgsund KommuneLæs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk