Visitator søges til fast stilling I Lyngby-Taarbæk Kommune

fuldtid
Visitator søges til fast stilling I Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Center for Sundhed og Omsorg
  • Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby
Har du interesse i at støtte borgere uden netværk, så har vi en spændende stilling til dig.

I Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker vi at skabe gode rammer for den enkelte borger i tæt samspil med borgeren selv, de pårørende og kommunens medarbejdere.

Vi søger en ny visitator fra 1. november 2025 med interesse i at støtte borgere uden netværk, der ikke selv har ressourcer til fx. administrative opgaver i forbindelse med flytning.

Du får mulighed for at blive en del af Visitation og Hjælpemiddelafdelingen som består af i alt 26 medarbejder, en faglig leder og en teamleder. I Visitation og Hjælpemidler vægtes høj kvalitet og faglighed i vores løsning af kerneopgaven. Vi arbejder i faglige teams, som består af visitatorer, udskrivningskoordinatorer, boligadministration, sagsbehandlende terapeuter, sagsbehandlere af personlige hjælpemidler og forebyggende medarbejdere, der alle er specialiserede indenfor deres faglige felt.

Visitationen er en stabil gruppe der behandler en bred vifte af myndighedsopgaver inden for praktisk og personlig hjælp, plejeboliger, midlertidigt ophold, aktivitetscenter, plejeorlov, privat udpeget hjælper og meget mere. Vi vurderer hjælpen i forhold til Servicelov og Ældrelov. Vores visitatorer er sammen med træningsenheden og hjemmeplejen i fuld gang med at implementere Ældreloven og arbejder hårdt på at udvikle tværfaglige teams og visitere i definerede pleje- og omsorgsforløb.

Vi har brug for en kollega, som primært håndterer sager med borgere uden netværk. Det kan fx være social rengøring eller borgere, som skal flytte i plejebolig og ikke selv kan håndtere det administrative, der kræves i den forbindelse. Udover disse opgaver, indeholder stillingen almindelige visitationsopgaver.

Vi er en arbejdsplads med tillidsbaseret ledelse og medarbejdere med høje faglige kompetencer. Vi har sagsdrøftelser med kolleger og faglig leder og du kan forvente støtte og opbakning fra såvel kolleger som ledere. Vi har en uhøjtidelig omgangstone i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter hjælpsomhed, faglighed og udvikling. Vi har en travl hverdag, som er båret af den gode stemning og en god portion humor.

Vi søger en kollega, der
  • Er uddannet ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske
  • Har flair for at udvise imødekommende myndighed, og gerne erfaring med myndighedsarbejde
  • Brænder for at levere kvalificeret sagsbehandling målrettet den enkelte borger
  • Erfaring med og/eller interesse i at hjælpe borgere uden netværk
  • Har gennemslagskraft og er beslutningsdygtig
  • Har gode samarbejdsevner og høj fleksibilitet
  • Evner at arbejde selvstændigt og struktureret
  • Kommunikerer klart og respektfuldt – både mundtligt og skriftligt
  • Forstår at prioritere i opgaverne og bevare overblikket i en travl hverdag
  • Trives i en hverdag med mange kontaktflader og en vis kompleksitet
  • Er nysgerrig og opsøgende og formår at være orienteret om nyt; både i afdelingen og lovgivningen
  • Bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder
  • Ansvarsfulde og fagligt dygtige kollegaer
  • Et godt arbejdsmiljø hvor hjælpsomhed er nøgleordet
  • Et selvstændigt og udfordrende job, hvor du er med til at præge dagligdagen
  • En arbejdsplads i udvikling og med fokus på den faglige udvikling ved bl.a. faste sparringsmøder, vidensdeling og relevante kurser.
  • Introprogram med mentor-ordning
  • Fleksibel arbejdstid – dog med faste ugentlige møder
  • Mulighed for hjemmearbejde – opgaven er styrende for dette
  • Storrumskontor i nyrenoverede lokaler, der indbyder til faglig sparring
  • Vi anvender Cura som fagsystem.
  • Bil eller el-cykel til rådighed, når du skal på visitationsbesøg
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer socialt samvær

I Center for Sundhed og Omsorg har vi erfaring for, at mangfoldighed er en styrke, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder og etnicitet til at søge. Vi arbejder ud fra vores værdigrundlag om at skabe værdi for borgeren, ved at være professionelle, ansvarlige og loyale, en god arbejdsplads og sikre oplevelse af sammenhæng.

Ansøgningsfristen er den 7. september 2025 kl. 23.59.
Samtaler afholdes den 17. september 2025.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2025.

Yderligere oplysninger:
Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du rette dine spørgsmål til faglig leder, Søs Meyer-Zeuthen på tlf. 61395187 eller myndighedschef, Louise Rungstrøm på tlf. 23104614.

Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem aftaleberettigede part og KL. Stillingen er omfattet af Ny Løn.
Der vil blive indhentet reference inden ansættelse.
Du ansættes som selvtilrettelægger.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Log ind