Visitationsenheden, Frederikshavn Kommune, søger en fysioterapeut til et barselsvikariat i projektet DigiPrehab.

fuldtid
Visitationsenheden, Frederikshavn Kommune, søger en fysioterapeut til et barselsvikariat i projektet DigiPrehab.
  • Frederikshavn Kommune
  • Rådhus Alle 100, 9900 Frederikshavn

Vil du være med til at styrke borgernes livskvalitet og selvstændighed gennem målrettet træning? Brænder du for forebyggelse – og har du lyst til at arbejde med digitale løsninger?
Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat i perioden 1. februar 2026 til 31. december 2026.

Vi søger en engageret fysioterapeut til at drive DigiPrehab – et digitalt understøttet træningsprogram, der hjælper borgere med at opretholde funktionsniveau og reducere risikoen for fald og behov for hjælp i hjemmet.
Målgruppen er primært ældre borgere med faldende funktionsniveau, hvor en træningsindsats kan forebygge eller udsætte behovet for hjemmehjælp.

Dine opgaver bliver:

  • At gennemføre træningsforløb med DigiPrehab i borgernes eget hjem og på hold i samarbejde med kommunale aktivitetscentre.
  • At motivere og støtte borgerne i at gennemføre træningsprogrammer (typisk 12 uger med træning 2 gange ugentligt).
  • At hjælpe og støtte borgeren til at kunne vedligeholde funktionsniveauet efter afsluttet forløb.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet fysioterapeut.
  • Har interesse for træning med fokus på et selvstændigt seniorliv.
  • Kan motivere og skabe engagement hos borgerne.
  • Har gode IT-kompetencer og er tryg ved digitale løsninger.
  • Har kørekort til personbil.
  • Er positiv, engageret og god til at samarbejde.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job og erfaring med digital understøttet træning i en udviklingsorienteret organisation.
  • Oplæring i DigiPrehab og mulighed for faglig sparring.
  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og plads til humor.
  • Mulighed for at præge opgaverne og udvikle indsatsen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i forhold til dine kvalifikationer og den overenskomst, der er indgået med din faglige organisation.

Straffeattest skal forevises inden ansættelse.

Fysisk er vi placeret på Frederikshavn Rådhus. 

Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne hos projektleder, Lærke Nielsen, tlf. 98455237/50506636 eller leder, Mette Ziegler Bilgaard, tlf. 98455366/21631603 

Sidste ansøgningsfrist: 14. december 2025

Ansættelsessamtaler finder sted den 18. december 2025

Log ind