Vi søger en virksomhedskonsulent til en fast fuldtidsstilling fra 1. marts 2026 til arbejdet med uddannelsesparate unge. Vi søger dig, der har erfaring med beskæftigelsesindsatsen og med at tilrettelægge virksomhedsrettede forløb.
Du kan se dig selv have individuelle såvel som gruppeforløb med de unge og ikke mindst, så har du en ukuelig tro på, at den unge kan! Også hvis den unge selv skulle blive i tvivl. Vores motto er, at vi hjælper unge til gode liv igennem uddannelse og job.
Målgruppen er unge mellem 18 og 30 år på uddannelseshjælp, der udover ledighed har udfordringer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Uddannelsesparate unge vurderes med den rette støtte og aktiv indsats at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år.
Virksomhedskonsulentens opgaver
Virksomhedskonsulenterne arbejder med unge, hvor det er vurderet, at vejen til uddannelse eller job går igennem virksomhedspraktik og/eller ansættelse med løntilskud. Virksomhedskonsulenternes opgave er derfor at etablere virksomhedspraktikker og ansættelser med løntilskud med henblik på kompetenceopbygning, afklaring af uddannelses- og/eller jobmål eller opstart i job eller småjob.
Som virksomhedskonsulent vil du ligeledes blive en del af det hold, der tager imod og faciliterer på vores introduktionsforløb for nye uddannelsesparate unge.
Virksomhedskonsulenternes opgaveløsning er kendetegnet ved et stærkt fokus på uddannelse og beskæftigelse, et højt flow med deadlines, høj kvalitet i det skriftlige arbejde og et tæt samarbejde med både den unge og den unges uddannelseskonsulent (myndighedssagsbehandler) - altid med de unges plan i centrum.
Dagligdagen er præget af et højt aktivitetsniveau og ikke mindst af en uforudsigelig hverdag hvilket kræver, at du er omstillingsparat og har en fleksibel indstilling til jobbet. Du skal forvente, at der er skriftlig dokumentation og administration forbundet med opgaveløsningen, og det er vigtigt, at du ser meningen med denne del af opgaven også.
Vi arbejder løbende med at kvalificere vores indsats, ligesom vi ofte får ny lovgivning og nye arbejdsgange. P.t. er vi i færd med at implementere ny lovgivning som led i beskæftigelsesreformen, som også vores opgaveløsning er omfattet af. Du skal have lyst til at engagere dig i din egen faglige udvikling og i udviklings- og implementeringsarbejde generelt samt i at tilegne dig og omsætte ny viden i dit arbejde med de unge.
Vi lægger derfor vægt på, at du
for den unge
har troen på, at ”virkeligheden virker”, hvorfor du betragter virksomhedsrettet indsats som et virkningsfuldt element på vejen mod uddannelse eller job
kan gennemskue hvilken tilgang i indsatsen de unge har behov for, for at komme hurtigt i job
har erfaring med at give sparring på CV, ansøgninger og jobsøgning.
har viden og netværk, der kan komme de unge til gavn.
er motiverende, inspirerende og anerkendende i dit arbejde med den unge og skaber tillidsfulde relationer til de unge, du arbejder med
for virksomhederne
har en stærk virksomhedsrettet profil samt mod på og lyst til at opsøge virksomheder, så du kan understøtte Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi
har erfaring med at arbejde efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og erfaring med IT-systemerne Fasit og Vitas
har et solidt kendskab til erhvervslivet i og omkring Aarhus og kan skabe netværk og jobåbninger
er indstillet på at skabe bæredygtige løsninger, herunder at give virksomhederne god opfølgning og de rette løsninger for virksomheden såvel som for den unge
bidrager til at gøre vores netværk i virksomhederne større og bedre
som vores kollega
er interesseret i løbende at udvikle vores opgaveløsning i samarbejde med kolleger og ledelse
er udtalt teamplayer og har en god social forståelse samt et positivt menneskesyn
har let ved administrativt arbejde og er indstillet på kontinuerligt at tilegne dig ny viden om lovgivning, ændrede administrative arbejdsgange og ændringer i IT-systemer
har en god systematik, har let ved at skabe overblik og er grundlæggende struktureret anlagt
evner at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning og beslutninger ofte stiller krav til omstillingsparathed, højt fagligt niveau og personlig fleksibilitet.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder
et spændende arbejdsområde, hvor du har en unik mulighed for at gøre en forskel for unges uddannelses- og jobvalg
mulighed for metodeudvikling med forankring i praksis
en attraktiv arbejdsplads med engagerede og hjælpsomme kolleger og fokus på høj fælles faglighed
en arbejdsplads, hvor vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi og i tråd med kommunens værdier – Troværdighed, Respekt, Engagement og Sammenhæng
flekstidsordning.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.og lokale aftaler med DS/HK og KL. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.
Der vil være transport forbundet med stillingen i relation til virksomhedsbesøg. Såfremt man som medarbejder efter aftale med nærmeste leder benytter eget transportmiddel i den forbindelse, vil refusion ske efter gældende regler herfor i Aarhus Kommune, hvilket sædvanligvis vil være den lave kilometertakst.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anne Røjkjær på telefon +4541876709 eller til faglig koordinator Lone Munksgaard på telefon +4541854312.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 20-01-2026
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 27. januar 2026.
Om os
Vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og er optaget af, at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for vores borgere via vores
Virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde. https://aarhus.dk/demokrati/politikker-og-planer/erhverv-og-beskaeftigelse/virksomhedsstrategi/
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
20-01-2026