VIRKSOMHEDSKONSULENT TIL CENTER FOR SÆRLIG JOBRETTET INDSATS

fuldtid
VIRKSOMHEDSKONSULENT TIL CENTER FOR SÆRLIG JOBRETTET INDSATS
  • Aarhus Kommune
  • Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C

Brænder du for at hjælpe ledige borgere med forskellige udfordringer i job gennem en konkret individuel tilrettelagt indsats? Motiveres du af at se muligheder, skabe relationer og åbne døre ind i virksomhederne? Så er du måske vores nye kollega! 

I Center for Særlig jobrettet Indsats søger vi en engageret virksomhedskonsulent til et barselsvikariat på 37 timer ugentligt med start den 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter. 

Ansættelsesstedet er på Jægergården, Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C.

Vi er en velfungerende afdeling med 12 virksomhedskonsulenter og 8 jobkonsulenter. Hos os møder du høj faglighed, god trivsel og en hverdag præget af samarbejde, udvikling og plads til humor. Vi glæder os til at tage godt imod en ny kollega. 

Om jobbet:
I Center for Særlig Jobrettet Indsats arbejder vi med den beskæftigelsesrettede indsats med borgere over 30 år, der modtager kontanthjælp eller er ledige selvforsørgere. Borgerne har ofte komplekse sociale eller helbredsmæssige udfordringer, og vi tror på, at den rette målrettet indsats kan skabe nye veje ind på arbejdsmarkedet.

Din primære opgave som virksomhedskonsulent er at skabe job- og praktikåbninger for borgere i et tæt samarbejde med borgeren og vores jobkonsulenter/socialrådgivere. Formålet er, at du understøtter, at vejen mod arbejdsmarkedet bliver kortest mulig. Det kan både være i form af ordinære løntimer og afklaring af mulighederne for fleksjob eller førtidspension. 

I centret arbejder vi ud fra principperne i Flere Skal Med 2, hvor der arbejdes med en individuel indsats med fokus på ordinære løntimer. Vi tror på, at langt de fleste borgere har mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet, hvis der etableres det rette jobmatch og der tages de nødvendige skånehensyn på arbejdspladsen. 

I centret er der stort fokus på at skabe grundlag for gode samtaler med borgerne, bl.a. gennem Åben Dialog og dialogisk praksis. Vi sætter borgeren i centrum om arbejder målrettet med at understøtte borgerne i at deltage aktivt i samtaler og indsatser. 

Du kan læse mere om Center for Særlig Jobrettet Indsats på Aarhus Kommune hjemmeside Center for Særlig Jobrettet Indsats  

Dine arbejdsopgaver:

Som virksomhedskonsulent vil du have en afvekslende og uforudsigelig hverdag med et højt aktivitets- og serviceniveau. Der er en bred og alsidig vifte af arbejdsopgaver, heriblandt men ikke udtømmende: 

  • Holde samtaler med borgere om kortest mulige vej til selvforsørgelse og realistiske jobmuligheder

  • Understøtte borgeren i at deltage aktivt i egen jobsøgning

  • Undersøge gode jobmatch med udgangspunkt i borgerens kompetencer, jobmål og eventuelle skånehensyn 

  • Opsøgende virksomhedskontakt med primært fokus på løntimer og alternativt virksomhedspraktik

  • Hjælpe borgere med at udarbejde CV på Jobnet efter behov

  • Understøtte en udvikling af borgernes kompetencer og arbejdsevne

  • Opfølgende samtaler og virksomhedsbesøg med borger og arbejdsgiver med fokus på aftaler om løntimer, progression og beskrivelse af arbejdsevnen

  • Tæt samarbejde med jobkonsulent/socialrådgiver om borgerens plan 

  • Journalisering af samtaler og virksomhedskontakter samt andre administrative opgaver, herunder også længere beskrivelser ved afslutning af forløb 

OBS. Der er transport forbundet med arbejdet som virksomhedskonsulent. Der er mulighed for at låne centrets elcykler og elbiler.

Din profil:
Vi søger en kollega, der: 

  • Har erfaring som virksomhedskonsulent og med den beskæftigelsesrettede indsats med udsatte borgere

  • Kan arbejde målrettet med opsøgende virksomhedssamarbejde og resultater sammen med borgeren

  • Har et godt kendskab til det lokale arbejdsmarked og et stærkt virksomhedsnetværk i Aarhus

  • Kan holde gode samtaler med borgerne, der fremmer tillid og tryghed, og som understøtter det gode jobmatch

  • Har kendskab til lovgivning på området, og har øje for de bedste løsninger inden for lovgivningens rammer mhp. at tilrettelægge en individuel og målrettet indsats mod selvforsørgelse

  • Kan indgå i et tæt samarbejde med jobkonsulent/socialrådgiver om borgerens plan

  • Kan samarbejde med relevante private, offentlige og frivillige aktører efter aftale med borgeren 

  • Har gode IT-mæssige og administrative færdigheder, og gerne har erfaring med Fasit 

Personligt er det en fordel at du:

  • Har en tro på, at alle kan bidrage og har gavn af en plads i fællesskabet på arbejdsmarkedet

  • Har empati og en god social forståelse

  • Er en teamplayer med gode samarbejdsevner og sociale kompetencer

  • Kan have mange bolde i luften og arbejde systematisk i en foranderlig hverdag

  • Er servicemindet 

  • Kan arbejde selvstændigt

Derfor skal du vælge os:
Det kan du se frem til hos os:

  • Grundig onboarding, hvor du bliver tilknyttet en mentor, så du kommer godt fra start

  • En attraktiv arbejdsplads med et udviklingsorienteret miljø og mange samarbejdspartnere

  • Engagerede, dygtige kolleger og ledere

  • Mulighed for supervision

  • Mulighed for fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse og hjemmearbejde i det omfang arbejdet tillader det og efter nærmere aftale 

  • Et job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DS/HK samt lokal forhåndsaftale med DS/HK. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ahmet Arslan på telefon 40254991.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  09-01-2026
 
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 16-01-2026

Om os
Centeret hører under driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
Vi har ansvaret for den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate borgere over 30 år, som modtager kontanthjælp. Centeret består af cirka 130 medarbejdere fordelt på
seks afdelinger. Fire afdelinger arbejder specifikt med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, mens en afdeling fokuserer på indsatsen "Opgang til Opgang" i et boligområde i Tilst. Derudover driver vi den bydækkende Sanktionsenhed, som vurderer borgernes rådighed.
Fælles for alle afdelinger er et tæt teamsamarbejde mellem jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter. På vores hjemmeside kan du læse mere om Center for Særlig Jobrettet indsats
 
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

09-01-2026

Log ind