En af vores dygtige virksomhedskonsulenter skal snart på barsel. Derfor søger vi nu en passioneret kollega til vores fantastiske team af virksomhedskonsulenter, der har særligt fokus på at bringe folk i beskæftigelse og selvforsørgelse inden for IT-branchen.
Om jobbet- Støtte ledige borgere: Din primære opgave vil være at støtte ledige borgere. Du vil få tildelt et antal borgere, som du løbende skal ringe til. Din opgave er at guide og hjælpe dem med at finde en praktikplads, job eller løntilskud. Dette indebærer sparring, vejledning med deres CV og ansøgningsmateriale samt hjælp til at finde arbejdsområder eller firmaer, de måske ikke har overvejet som muligheder.
- Skabe muligheder for praktik, job og løntilskud: Sekundært vil du arbejde på at skabe relevante praktikpladser, jobåbninger og etablering af løntilskud gennem opsøgende virksomhedskontakt samt ved at identificere og understøtte virksomhedernes behov.
Om dig Din personlige profil:
- Du arbejder helhedsorienteret og tager gerne en omvej for at nå et bedre fælles resultat.
- Du har en naturlig interesse for dine kollegaer og deres udfordringer og byder gerne ind med sparring, hvor du kan.
- Du skal kunne se dig selv i en effektkultur, hvor vi arbejder målrettet med vores strategier og tilgange for at skabe størst mulig effekt for virksomhederne og bringe flest mulige borgere i praktik, job eller uddannelse.
- Du er modig nok til at prøve nye ting af og gøre det, der giver mening ud fra dit stærke faglige fundament og viden om området.
Dine faglige kompetencer:
- Du har et stort kendskab til det lokale arbejdsmarked i Odense og gerne Fyn.
- Erfaring med IT-branchen og rekruttering af akademikere er en fordel.
- Erfaring med telefonisk kontakt og virksomhedsbesøg som primære værktøjer.
- Du er tryg ved at afholde samtaler med virksomheder og borgere.
- Du kan vejlede andre i, hvordan der skabes kontakt til virksomheder.
- Du brænder for beskæftigelsesområdet og er dygtig til at skabe og vedligeholde relationer til samarbejdspartnere internt og eksternt.
- Du er bevidst om, at du er en del af en politisk styret organisation.
- Du kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge din arbejdsdag til bedst mulig gavn for teamet.
Om os Bliv en del af vores engagerede og tværfaglige miljø, hvor vi sammen tænker i helheder, finder nye veje og konstant udvikler vores metoder og kompetencer. I afdelingen støtter og hjælper vi hinanden, og der er altid plads til dårlig humor og en god snak. Derudover sørger vi for en god onboarding, så du hurtigt føler dig hjemme og klar til at tage fat på opgaverne. Vi tilbyder også fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde. De normale arbejdstider er mandag til onsdag kl. 8:00-15:30, torsdag kl. 8:00-17:15 og fredag kl. 8:00-13:15.
Virksomhed & Arbejdskraft er en del af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Ca. 50 virksomheds- og jobkonsulenter er organiseret i teams og/eller brancher med forskelligt fokus. Kerneopgaven for vores arbejde er at bidrage til, at alle skal i job eller uddannelse. Vi arbejder inden for rammerne af Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik (LAB).
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. maj 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Aflønning for virksomhedskonsulenter vil tage udgangspunkt i grundløn 33 i HK-overenskomst.
Vil du vide mere?For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nick Petzerling på 24 43 83 16.
Det praktiskeAnsøgningsfrist er den 13. april 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 23. april 2025 og 24. april 2025.