Virksomhedskonsulent på HANSENBERG

fuldtid
Virksomhedskonsulent på HANSENBERG

Trives du i det tætte samspil mellem elever, skole og virksomheder? Motiveres du af at skabe vækst i antallet af lærepladser – og finde det rigtige match for både eleven og virksomheden?

Så er stillingen som opsøgende virksomhedskonsulent måske noget for dig.

Jobbet
Dine primære opgaver er at være opsøgende i etablering af lærepladser samt hjælpe virksomheder og elever med at finde hinanden. Du arbejder indenfor følgende uddannelsesområder: dyrepasser, landmand, anlægsgartner, beslagsmed og veterinærsygeplejerske.
Det forventes, at du indgår i et tæt og professionelt samarbejde med undervisere og uddannelseslederen. Derudover arbejder du sammen med lederen af Virksomhedsservice samt skolens øvrige virksomhedskonsulenter.
Som virksomhedskonsulent udarbejder du for eksempel også projektansøgninger, der er målrettet særlige indsatser, som kan styrke det opsøgende lærepladsarbejde. Du står også for databehandling samt systematisk opfølgning og rapportering i relevante systemer.

Din profil
Du er udadvendt, positivt indstillet og har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du har et godt humør, og du skaber gode relationer i dagligdagen. Med dit høje faglige niveau – og din engagerede og effektive tilgang til arbejdsopgaverne – inspirerer du dine omgivelser. Du arbejder systematisk og grundigt, og du følger dine opgaver helt til dørs. Du trives i en rolle med mange snitflader og samarbejdsrelationer – både internt og eksternt.

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med erhvervsuddannelsesområdet
  • kan samarbejde på alle niveauer
  • har erfaring som konsulent eller lignende med virksomhedskontakt
  • kan kommunikere sikkert på dansk – både skriftligt og mundtligt
  • har gode administrative kompetencer
  • kan omsætte lovtekst til daglig praksis.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på fuld tid i en fast stilling i henhold til gældende overenskomst mellem de forhandlingsberettigede organisationer. Fuldt arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen. Kandidater med de rette kompetencer har mulighed for tillæg til grundlønnen. Du får stor medindflydelse i tilrettelæggelsen af arbejdstid og opgaver. Stillingen er uden højeste tjenestetid.

Primære arbejdssted: HANSENBERG, Vranderupvej 90, 6000 Kolding.

Tiltrædelse den 1. januar 2026 eller efter aftale.

Sådan søger du
Du søger via skolens hjemmeside, www.hansenberg.dk. Send ansøgning og CV – sammen med alle relevante eksamensbeviser – senest søndag den 26. oktober 2025 klokken 23.59. Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 4. november 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enten uddannelsesleder Mikkel Jensen Klingsten på mpk@hansenberg.dk eller telefon 2245 9363 eller skolechef Lars Ravn Hansen på lrh@hansenberg.dk eller telefon 6194 0455.

På grund af ferieafvikling opfordrer vi dig til at kontakte os udenfor efterårsferien i uge 42.

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.


På HANSENBERG bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med 250 kolleger på tre adresser i Kolding. Vi mødes i løbet af året til fællesmøder og julefrokost, og som medlem af personaleforeningen kan du deltage i forskellige arrangementer med både kolleger og familie. Der er også mulighed for at deltage i firmasport og bruge skolens fitnessfaciliteter.

Hos os er du med til at gøre en forskel for unge mennesker. Hvert år vælger flere end 3.500 elever at uddanne sig på HANSENBERG. Vi udbyder en lang række faglige uddannelser på EUD- og EUX-niveau samt HTX-uddannelsen på vores tekniske gymnasium. Fokus er rettet mod den enkelte elevs læring, faglige indsigt og dannelse.

Vores vision er at være Danmarks foretrukne skole på sit felt. Vi gør os derfor umage med at sikre, at elever, medarbejdere og erhvervsliv vælger os til. Vores daglige indsats og samarbejde hviler på skolens værdigrundlag: Vi er ordentlige, modige, nysgerrige og engagerede.

Log ind