Virksomhedskonsulent

fuldtid
Virksomhedskonsulent
  • HUV Hillerød Uddannelsesvejledning
  • Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød
Virksomhedskonsulent og holdspiller til Ungeindsatsen i Hillerød (Barselsvikariat)
Brænder du for at være en del af en indsats, der sikrer at unge mennesker får fodfæste i livet? Er du god til at motivere unge mennesker i forhold til job og uddannelse?

Hvis du kan svare bekræftende på ovenstående spørgsmål, er du måske den rette til at tage handsken op.

I Hillerød Kommune har vi stort fokus på, at styrke ungeindsatsen igennem en sammenhængende og målrettet indsats, der skal sikre at alle unge får mulighed for at blive aktive deltagere i samfundet.

Du vil blive ansat i Hillerød Uddannelses- og Vejledningscenter (HUV). I sektionen har vi medarbejdere som arbejder som sagsbehandlere på beskæftigelsesområdet, virksomhedskonsulenter og mentorer, samt STU vejledere.

HUV danner rammerne om den sammenhængende og koordinerede ungeindsats
Vi er en del af en matrixorganisering, hvor vi samarbejder med bl.a. UU-H, Familiesektionen, SSP og andre aktører på ungeområdet.

Derudover samarbejder vi tæt med civilsamfundsaktører, idrætsforeninger, kulturaktører og frivilligcentret, (hvor vi bl.a. er partner i TUFF* projektet).

I nogle tilfælde kan nogle unge af den ene eller anden årsag ikke honorerer kravene på det ordinære arbejdsmarked. I det tilfælde har vi brug for at dokumentere deres arbejdsevne og finde det rigtige match på det rummelige arbejdsmarkedet.

Vi forventer derfor, at
  • Du har troen på, at alle mennesker er i besiddelse af styrker og færdigheder, som kan bruges på arbejdsmarkedet.
  • Du er i stand til at omsætte de unges drømme og kompetencer til job eller uddannelse.
  • Du har erfaring med at arbejde med unge i komplekse og udfordrede situationer
  • Du har erfaringer med opsøgende virksomhedskontakt
  • Du er vant til at dokumentere dit arbejde.
  • Du har gode samarbejdsevner og trives med at arbejde tværfagligt.
  • Du har kørekort

Det er en fordel, hvis du
  • Har kendskab til eller erfaring med IPS metoden
  • Kan arbejde i fagsystemerne, Schultz Fasit og Vitas
  • Har kendskab til beskæftigelseslovgivningen

Vi tilbyder
  • Et spændende job med udfordringer og gode muligheder for at præge indsatsen
  • Dygtige og engagerede kollegaer med mange forskellige faglige baggrunde og erfaringer
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et arbejdsmiljø, der lægger vægt på samarbejde, udvikling og faglig sparring

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Løn- og øvrige ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er til besættelse senest den 1. december 2025, men gerne før.

Hvis du vil vide mere
Tjek vores LinkedIn side ud Hillerød Uddannelses- og Vejledningscenter - HUV

Ungeløftet - Bordtennis for Fremtiden i Hillerød Kommune

Du kan læse mere om Hillerød Kommune på vores hjemmeside

Har du spørgsmål til stilligen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Tim Eriksen telefon 72 32 30 46.

Frist
Ansøgningen skal være os i hænde senest 06. oktober kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 10. oktober.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

6. oktober 2025

 

Log ind