Vinderup Realskole søger leder af ressourcecenter

fuldtid
Vinderup Realskole søger leder af ressourcecenter
  • VINDERUP REALSKOLE

Brænder du for at skabe inkluderende læringsmiljøer og sikre, at alle elever får den støtte, de har brug for? Har du stærke ledelseskompetencer og en vision for specialpædagogisk udvikling?
Så er du måske vores nye leder af ressourcecentret på Vinderup Realskole.

Om Ressourcecentret
Ressourcecentret er skolens centrale enhed for specialpædagogisk støtte og inkluderende tiltag. Vi arbejder tæt sammen med lærere, forældre og eksterne samarbejdspartnere for at sikre, at alle elever får den nødvendige hjælp til at trives og lære. Som leder af ressourcecentret bliver du en central aktør i at videreudvikle dette arbejde og styrke indsatsen for elever med særlige behov.

Dine opgaver og ansvarsområder er

  • at undervise en 7. klasse i dansk, så du indgår i skolens undervisningsmiljø og det kollegiale samarbejde i dagligdagen
  • at lede og udvikle skolens ressourcecenter
  • at samarbejde med lærere, forældre og eksterne samarbejdspartnere så som Videnscentret (inklusionsvejledere og skolepsykolog) og socialrådgivere i Familiesektionen
  • at sikre, at skolens støtteforanstaltninger til elever med særlige behov er velfungerende og lever op til kravene
  • at være en del af skolens ledelsesteam og bidrage til den strategiske udvikling af skolen
  • at sparre og vejlede medarbejdere i forhold til specialpædagogiske tilgange og metoder
  • at sikre koordinering af visitation, handleplaner og opfølgning på indsatser
  • at være tovholder og afvikle netværksmøder, refleksionsmøder, underretningsmøder etc.
  • at samarbejde med skolens AKT- og læsevejleder. Herunder ugentlig sparring om elever i relation til ressourcecentret

Vi søger en leder, der

  • har en læreruddannelse og er uddannet AKT-vejleder eller lignende
  • er initiativrig, struktureret og har et godt overblik
  • har ledelseserfaring eller lyst og evne til at træde ind i en ledelsesrolle
  • er relationsstærk og god til at samarbejde med mange forskellige aktører
  • har et strategisk blik for udvikling af specialpædagogiske indsatser

Vi tilbyder

  • en spændende og meningsfuld stilling med stor indflydelse på skolens specialpædagogiske arbejde
  • et engageret ledelsesteam og medarbejdergruppe
  • en skole med fokus på faglig udvikling og gode fællesskaber
  • mulighed for efteruddannelse og faglig sparring
  • stor indflydelse på planlægning af egen hverdag

Vinderup Realskole er en velfungerende privat overbygningsskole

-          med ca. 260 elever fordelt på 7.-10. klassetrin

-          med ledere og kolleger, der har fokus på det, der virker

-          hvor arbejdet tilrettelægges fleksibelt, og så vidt muligt tilgodeser den enkeltes behov

-          der vægter elevernes trivsel samt faglige og personlige udvikling højt

-          hvor skolens ressourceteam bliver prioriteret i det daglige arbejde, så der kan ydes støtte og vejledning til
            elever, klasser og lærere ved behov

-          hvor vi har en professionel holdning til vores arbejde, men en uformel tone i dagligdagen

-          Læs mere om os på vores hjemmeside: www.vinderup-realskole.dk

 

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

 

Yderligere oplysninger om skolen og stillingen kan fås ved henvendelse til 
skoleleder Birgitte Holm på telefonnummer 6094 6598 eller 9744 1580

Ansøgning vedlagt eksamensbevis, referencer og andre relevante oplysninger mailes til:

 Birgitte@vinderup-realskole.dk
Sidste frist er søndag d. 15. juni 2025.

Ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende, hvis den rette viser sig, dog senest i uge 26.



Log ind