Vindblæs Friskole søger lærer

fuldtid
Vindblæs Friskole søger lærer
  • VINDBLÆS FRISKOLE

Grundet stor tilgang af elever søger vi en lærer på 80 % svarende til gennemsnitlig 29,6 timer ugentligt. Stillingen er fra 1. august 2025 og er en fast stilling.

Vi søger en lærer, der kan undervise i dansk på mellemtrinnet samt har en bred vifte af fag, som du har kompetencer og lyst til at undervise i. Kan du også undervise i matematik, vil det være en fordel. Du vil indgå i vores fagfordeling for i år, så intet er helt fastsat endnu.

Vindblæs Friskole og Børnehave er en 58-årig friskole og børnehave beliggende i Norup lidt syd for Hadsund. Vi har lige nu 147 elever i skoledelen og 37 børn i børnehaven.

Vi bygger på den Grundtvig-Koldske tradition.

Vi har elever fra Mejlby i syd, Mariager i vest, Als i nord og Udbyhøj i øst, som hver dag bliver hentet af vores egen bus.

 

Vi kan tilbyde en stilling på en friskole

·       med stor elevsøgning

·       hvor der ikke er langt fra tanke til handling

·       hvor vi hjælper hinanden

·       hvor alle skaber mening i hverdagen

·       båret af traditioner, men med øjne på de gode fornyelser

·       med teateruge, emneuger og fagdage, hvor det giver mening

·       med én lang dag til kl. 16.

·       med korte skoledage. Det seneste er 13.40

·       med engagerede kolleger

Vi forventer, at du

·       er læreruddannet

·       vil være en del af fællesskabet blandt 30 kolleger fordelt på lærere, pædagoger, TAP og medhjælpere

·       vil byde ind med dine idéer

·       er god til at danne relationer med elever i alle aldre.

·       Vi forventer, at du kontakter os og får en rundvisning på skolen, inden du sender din ansøgning. Du bedes henvende dig til skoleleder René Aakjær på tlf: 29678885 eller på mail: rene@vindblaes.dk for at aftale tidspunkt.

 

Ansøgningsfrist er onsdag den 28. maj kl. 12.00 via mail job@vindblaes.dk . Samtaler vil foregå den 3. juni. Hvis du kommer i betragtning, vil du høre fra os senest mandag den 2. juni.

Ansættelsen sker i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation samt organisationsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler

Log ind