Pædagogisk assistent og pædagogmedhjælper til
naturbørnehaven Frimærket ved Vindblæs Friskole
Vi ser en stigende tilgang af børn i Frimærket, og derfor ønsker vi,
at styrke vores team med endnu en fast medarbejder:
• Pædagogisk assistent/medhjælper på 30 timer til ansættelse
fra 1. august 2025.
Desuden kan vi også tilbyde en studieforberedende stilling:
• Pædagogmedhjælper i en studieforberedende stilling på 18,5 time fra
september/oktober måned.
Frimærket er en mindre naturinstitution under Vindblæs Friskole. I Frimærket har vi p.t. 41
nysgerrige, skønne børn med mod på livet, i alderen 3-6 år. Børnene er fordelt i to
afdelinger, som vi kalder Troldebo og Lillebo.
I Frimærket foregår den daglige pædagogik i uderummet stort set hele dagen, hver dag og
i alt slags vejr, med fokus på jord, luft ild og vand. Vi har en stor naturgrund med masser af
mudder, sten, jordbunker og selvfølgelig bålsteder. Vores børnehave ligger i den lille by
Norup, hvor vi har natur omkring os, som vi benytter os af. Endvidere bruger vi vores bus
til ture ud for at opleve verden omkring os.
Om dig:
• Holder af at være ude og bruge naturen i dit arbejde.
• Faglig nysgerrig og lyst til faglig refleksion med kollegaer.
• Er samarbejdsorienteret og tager ansvar for både relationer og opgaver.
• Ser vigtigheden i nærvær, anerkendelse og forældresamarbejde.
• Frisk, positiv og omstillingsparat
• Har lyst til at være en del af et lille team i Frimærket men også en del af hele vores
Vindblæs Friskole og Børnehave.
Har du spørgsmål eller har du lyst til at komme forbi, er du velkommen til at kontakte
Iben Domino: 20 26 65 33
Ansøgningen og relevante bilag afleveres gerne efter aftale personligt i Frimærket. Eller
sendes på mail: job@vindblaes.dk senest d. 16. juni kl.12.00
De der kaldes til samtale vil blive kontaktet senest 18. juni
Samtalerne vil blive afholdt d. 26. og 27. juni