Vild med genbrug og gør-det-selv? Så mangler vi dig i PlusByg Mini i Korsør!

deltid
Vild med genbrug og gør-det-selv? Så mangler vi dig i PlusByg Mini i Korsør!
  • I/S Affaldplus
  • 4220 Korsør

Har du næse for genbrug og måske endda en forkærlighed for kreative gør-det-selv-projekter? Og kunne du tænke dig et fleksibelt deltidsjob med mening? Så er det dig, vi søger til vores lille - men vigtige og spritnye PlusByg Mini i Korsør.

Om jobbet
Vi søger to medarbejdere til deltidsstillinger på 16 timer i gennemsnit pr. uge. Du arbejder hver anden uge med vagter af 8 timer, svarende til 32 timer den ene uge og fri den næste. Det giver dig fleksibilitet i hverdagen.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Sortering og klargøring af genbrugseffekter til salg
  • Kundebetjening med godt humør og høj faglighed
  • Bidrag til et godt arbejdsmiljø
  • Håndtering af lettere administrative opgaver
  • Arbejde med fokus på cirkulær økonomi og affaldshierarkiet

Om dig
Du er hjælpsom, mødestabil og du trives med en høj grad af selvstændighed og tager ansvar for dine opgaver – og dine kollegaer.

Vi ser derfor gerne, at du:

  • Har god ordenssans og situationsfornemmelse
  • Kan arbejde både ude og inde
  • Er en teamplayer med et godt overblik
  • Er it-vant og kan kommunikere på dansk og engelsk
  • Har kørekort til kategori B (almindelig bil)

Erfaring fra servicebranchen og truckcertifikat er en fordel – men ikke et krav.

Om arbejdsstedet
Du vil være tilknyttet PlusByg Mini i Korsør, men skal være fleksibel ift. at hjælpe i vores andre PlusButikker eller på genbrugspladsen, hvis behovet opstår.

Løn og vilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem 3F og KL. Lønnen ligger på omkring 12.000 kr. om måneden plus pension, men tilpasses efter dine timer.

Interesseret?
Vi modtager kun ansøgninger via vores digitale rekrutteringssystem – send din ansøgning senest den 6. juni 2025. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Henrik Bro Andersen på telefon 2974 5353 eller mail hba@affaldplus.dk.

Om AffaldPlus
Hos AffaldPlus arbejder vi for en grønnere fremtid. Som medarbejder får du adgang til blandt andet en god sundhedsforsikring, og vores aktive personaleforening, der tilbyder alt lige fra sociale arrangementer til motion og hygge. 
Du kan læse meget mere om AffaldPlus her og PlusByg her.

Log ind