Vi søger en selvstændig, opsøgende og initiativrig studentermedhjælper, der kan støtte Zealand i Næstved og studieledelsen i driften af lokationen. Du bliver tilknyttet StudentHub, hvor du vil spille en vigtig rolle i at understøtte den daglige drift og bidrage til sammenhæng og udvikling i hverdagen.
Det er en fordel, hvis du er studerende i Næstved – men det er ikke et krav.
Om stillingen
Som studentermedhjælper bliver du en del af en dynamisk uddannelsesinstitution med mange funktioner og samarbejdspartnere. Du vil støtte ledelsen i en række praktiske, administrative og kommunikative opgaver og i arbejde tæt sammen med nærmeste kollegaer på lokationen. Rollen er tænkt som et supplerende bidrag til den daglige drift.
Eksempler på opgaver:
Administrative og kommunikative opgaver:
• Støtte ved mødeafvikling og arrangementer
• Hjælp med opdatering og strukturering af dokumenter
• Udarbejdelse af opslag og informationsmateriale
Praktiske og fysiske opgaver:
• Klargøring og oprydning af undervisningslokaler
• Flytning af møbler og udstyr efter aftale
• Forefaldende ad hoc-opgaver
Støtte ved særlige aktiviteter:
Ved studiestart og lignende aktiviteter indgår du som aktiv hjælp i både planlægning og gennemførelse. I disse perioder må du forvente flere arbejdstimer end normalt. Dette planlægges i god tid.
Vi forventer, at du:
• er imødekommende og god til at samarbejde på tværs af faggrupper
• arbejder selvstændigt, ansvarligt og med initiativ
• har en fleksibel tilgang og trives med både administrative og fysiske opgaver
• har en positiv og hjælpsom tilgang til opgaverne
Vi tilbyder:
• et alsidigt og meningsfuldt studiejob i et uformelt miljø
• indsigt i Zealands drift, ledelsesstøtte og arbejdet i en aktiv Studenthub
• et godt kollegialt fællesskab og mulighed for at præge egne opgaver
• fleksible arbejdstider tilpasset dit studie og opgaver på Zealand
Arbejdstid: 6–12 timer pr. uge i gennemsnit. I nogle perioder vil der være flere timer, og i andre ingen timer – afhængigt af aktiviteter og behov.
Tiltrædelse: Snarest muligt
Praktiske oplysninger
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet.
Arbejdsstedet er Zealand Sjællands Erhvervsakademi, Femøvej 3, 4700 Næstved
Ansøgning sendes via linket nedenfor.
Vi ønsker stillingen besat pr. 15. november 2025, så søg allerede i dag og senest den 5. november 2025
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 45.
Du er velkommen til at kontakte studieleder Kim Kirsborg på telefon 50762839 eller mail kibe@zealand.dk for at høre mere om stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.
Zealand har afdelinger i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på zealand.dk