Distrikt Lunderskov søger en SSH, primært i dagvagter.
Er du smilende, grundig og omsorgsfuld? Kan du sætte fokus på det, der betyder noget for borgerne? Så søger vi dig, der med engagement og godt humør vil indgå i vores team.
Distrikt Lunderskov hjælper borgere i Lunderskov, Hjarup og Jordrup området. De fleste af vores ruter er køreruter, men vi har også cykelruter inde i Lunderskov. Gruppen består af erfarne, engagerede og dygtige medarbejdere, som alle sætter pris på en omskiftelig hverdag, hvor der arbejdes ansvarlig og med en høj faglighed. Vi trives sammen og hjælper hinanden – det betyder noget for os.
I foråret ændrede vi organiseringen, og arbejder nu hen fast tværfaglige teams. Målet er, at borgerne oplever en større sammenhæng i, hvem der kommer i deres hjem og derved en højere kvalitet og tryghed i plejen. Borgerne skal opleve, at vi løser opgaverne i fællesskab, at vi lytter til deres behov og ønsker, og sidst men ikke mindst at der god trivsel i medarbejdergruppen, hvor medledelse bliver omdrejningspunktet på sigt.
Som ny kollega vil du få en grundig introduktion og oplæring. Du vil blive en del af en mentorordning, så du har en tæt kollega-kontakt i den første tid.
Vi glæder os til at møde en ny kollega, der som os, ønsker at gøre en forskel for borgerne i vores distrikt, og sætter en ære i at udføre sit arbejde med høj kvalitet.
Vi ønsker en kollega:
Der prioriter det gode arbejdsmiljø
Der kan bevare overblikket i uforudsete situationer
Der kan tage ansvar, og hvis du har brug for hjælp, beder om det
Der arbejder ud fra Borgerens Centrum og finder de gode løsninger sammen med borgeren.
Er uddannet social og sundhedshjælper.
Vi arbejder ud fra Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningens vision: ”Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør”
Det betyder, at vi koncentrer vores arbejde omkring de 5 leveregler, som er:
Tal et sprog, alle mennesker forstår
Alt indenfor din ”radar”, er dit ansvar
Det er borgerens plan/aftale
Sæt fællesskabet i spil
Gå borgeren i møde
Vores vision og leveregler giver nogle gode og forståelige rammer for både medarbejdre og borgere. Du kan læse mere her: Selvværd og Sammenhæng
Du er velkommen til at kontakte Distriktsleder Dorthe Thybo på tlf. 23 65 82 33, teamkoordinator Acsha Ratnam tlf. 24 89 70 45 eller teamkoordinator Louise Arndt tlf. 21 25 46 81 for at høre nærmere om stillingen.
Der vil være løbende samtaler.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk