Vil du være vores barselsvikar til opgaver inden for spilde- og regnvand?

fuldtid
Vil du være vores barselsvikar til opgaver inden for spilde- og regnvand?
  • Varde Kommune
  • 6800 Varde

Bliver du nysgerrig, når det har regnet 40 mm på en nat? Og har du helt styr på hvilken højde din egen bolig ligger i? – så passer du perfekt ind her!
Vi mangler en barselsvikar, der har lyst til at være en del af dagligdagen i Naturcenteret, Teknik og Miljø og arbejde med myndighedsbehandling indenfor spildevandsområdet.

Dine arbejdsopgaver vil være indenfor spilde- og regnvand, og blandt andet indeholde:

  • Myndighedsbehandling i forbindelse med separatkloakering.
  • Myndighedsbehandling i forbindelse med håndtering af regnvand, her specielt nedsivning af regnvand 
  • Administrative opgave på tværs af sagsbehandlingen. 

Du bliver en del af et erfarent team bestående af ingeniører, biologer og geologer. Vi arbejder selvstændigt med vores opgaver, men er gode til at sparre løbende.

Du kan være uddannet ingeniør eller lignende, men du kan også være uddannet inden for det administrative område. Det vil være mulighed for at sammensætte opgaverne efter dine interesser og kompetencer, men vi forventer, at du har ambitioner og interesse indenfor håndtering af spildevand og regnvand. 

Vi lægger vægt på at du:

  • Har kendskab til spilde- og regnvandshåndtering
  • Har forståelse for vigtigheden af faglighed, saglighed og grundighed i opgaveløsning og vejledning
  • Kan samarbejde og sparre med mange forskellige faggrupper. 
  • Har flair for kontakt og dialog med borgere, entreprenører og øvrige interessenter
  • Er serviceminded og god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
  • Er selvstændig og fleksibel i din opgaveløsning

I Naturcenteret får du kollegaer, som arbejder med vandløb, naturbeskyttelse, klimatilpasning, jord og grundvand samt udvikling af byernes og lokalområdernes grønne strukturer og friluftsmuligheder. 
VI har en dedikeret arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø. Afdelingen er præget af en uformel, men professionel tilgang til opgaverne. Vi arbejder tillidsbaseret og vi synes, at det skal være rart og sjovt at gå på arbejde. 

Varde Kommune har en fantastisk beliggenhed, som den vestligste kommune i Danmark. Vi har den barske natur med brede strande, klitter og hede mod vest; vi har ådale, skove og det mere frodige landskab mod øst. Vores bymiljøer er blevet til med afsæt i dette, og vi arbejder respektfuldt med denne arv.  

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er som udgangspunkt en 37 timers ansættelse gerne fra den 1. maj 2025 eller hurtigst muligt derefter. 
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen kræver kørekort. Du skal arbejde på Rådhuset på Bytoften 2, 6800 Varde. 

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte leder af Naturcenteret Klaus Bertram Fries på 7994 7110, eller Mai-Britt Hemme på 7994 7177

Du kan besøge kommunens hjemmeside www.vardekommune.dk.

Ansøgningsfrist er den 21. marts 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 24. marts 2025 og evt. torsdag den 27. marts 2025.

Log ind