Vil du være social- og sundhedsmedarbejder i Hjemmeplejen Amager?

fuldtid
Vil du være social- og sundhedsmedarbejder i Hjemmeplejen Amager?
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vil du have et job med mening, hvor du gør en forskel for andre mennesker? Så søger vi lige nu en empatisk og engageret medarbejder, som vil hjælpe ældre københavnere med at leve meningsfulde og trygge liv. Har du lysten til at hjælpe andre mennesker og bidrage til en god hverdag for vores borgere? Så er et job i hjemmeplejen Amager sikkert noget for dig.

Hos os i Hjemmeplejen Amager møder vi alle mennesker – og særligt ældre – med et åbent sind og et varmt hjerte, og vi respekterer den enkeltes ret til selv at bestemme, hvordan de vil hjælpes.

Din primære opgave bliver at hjælpe de ældre borgere i eget hjem, så de har det godt, og deres hverdag fungerer godt. Du kommer derfor til at hjælpe med både praktiske opgaver og personlig pleje – som at skifte sengetøj, hjælpe dem med at komme i bad, få redt hår og få tøj på. Så det er selvfølgelig et plus, hvis du har erfaring med ældre eller pleje eller, men uanset erfaring får du en grundig introduktion til opgaverne, når du starter hos os. Og når du er klar til at udføre opgaverne på egen hånd, er der altid en kollega i nærheden, hvis du får brug for vejledning.

Ansættelsesvilkår
Vi håber, du kan starte den 1. januar 2026. Stillingen er på gennemsnitligt 37 timer om ugen i dagvagt, du bliver ansat efter den gældende overenskomst, og i forbindelse med din eventuelle ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Mere information
Ring eller sms til rekrutteringsfunktionen på telefon 30 50 32 52, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Søg via linket senest onsdag den 17. december 2025
Vi afholder samtaler løbende, men tager kandidater i betragtning frem til ansøgningsfristen.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Log ind