Brænder du for ledelse, samarbejde og optimering af korte patientforløb? Har du lyst til at stå i spidsen for et dynamisk afsnit med høj faglighed og engagerede medarbejdere?
Så er du måske vores nye oversygeplejerske i Klinik for Kikkertundersøgelser på Regionshospitalet i Gødstrup.
Om os
Vi er kendt for høj faglig kvalitet, et stærkt tværfagligt samarbejde og en uformel tone, hvor trivsel og kompetenceudvikling er i fokus. Klinik for Kikkertundersøgelser er i hastig udvikling, og vi har ambitioner om fortsat at være blandt de bedste til at skabe effektive og sammenhængende patientforløb. Der er en tæt kobling mellem sengeafsnittet og vores Mave- og Tarmkirurgiske Klinik med henblik på, at personalet oplæres til at kunne have tjeneste både i Klinik for Kikkertundersøgelser, MTK klinikken og i sengeafsnittet. En indsats, der kræver tæt samarbejde med oversygeplejerskerne i sengeafsnittet for at sikre relevant kompetenceudvikling af medarbejderne. Klinik for Kikkertundersøgelser er en del af Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling og varetager elektive, akutte og subakutte gastroenterologiske undersøgelser og behandlinger af både kirurgiske og medicinske patienter. Vi har et stort patientflow med ca. 12.000 skopier pr. år. Vi har fortrinsvis dagstjeneste suppleret med mindre omfang af aftenaktivitet.
Om stillingen
Som oversygeplejerske bliver du en central del af funktionsledelsen sammen med den funktionsansvarlige overlæge. I fællesskab skal I skabe rammerne for, at personalet kan levere kerneopgaven på højt niveau.
Du får ansvar for drift, udvikling og optimering af klinikken med særligt fokus på:
Vi søger en leder, der:
Nøgleord i din ledelse skal være: ordentlighed, lydhørhed, samarbejde og udvikling.
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Vi tilbyder
Har du spørgsmål, eller er du interesseret i at se afdelingen, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske, Annette Nordstrøm tlf. 30621238
Du kan også læse mere om os på https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/mave--og-tarmkirurgi/
Vil du være med til at skabe fremtidens Klinik for kikkertundersøgelser?
Så send din ansøgning via "Send ansøgning". Vedhæft din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist senest den 11.01.26.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest samt dokumentation for autorisation som sygeplejerske.
Der afholdes samtaler i uge 4. Forud for samtalen afvikles en dialog med afsæt i en personlighedsprofil. Desuden vil der indgå en case besvarelse i forbindelse med samtalen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.