Vil du være med til at starte en ny juniorklub i Assens?

deltid
Vil du være med til at starte en ny juniorklub i Assens?
  • ARENA ASSENS FONDEN

Børnene ønsker sig en sjov, frisk voksen som besidder stor kreativitet, ikke er for skrap og som er interesseret i at stå i spidsen for juniorklubben der starter d. 1/10 2025

Lyder det som noget for dig?

Så har du nu muligheden for at blive en del af en nyopstartet juniorklub – hvor vi i forældreudvalget i samarbejde med dig, skaber trygge, udviklende og sjove fællesskaber for børn i 4.–6. klasse.


Vi søger en voksen som har pædagogisk erfaring. Du kan være uddannet pædagog men andre professioner, hvorigennem du har opnået et indgående kendskab til børn og pædagogik kan også være interessant.

Du skal have interesse for børns fritidsliv og have lyst til at styrke fællesskaber, trivsel og sociale kompetencer blandt børn i 4.–6. klasse.

Du skal kunne engagere børn i klubfællesskabet og motivere dem til at deltage i aktiviteter, der styrker deres sociale relationer, giver dem mod, stemme og oplevelse af at høre til. Aktiviteterne kan være planlagte, spontane eller udviklet i samarbejde med børnene og frivillige voksne.

Det er en forudsætning at du har lyst til - og mod på - at samarbejde med forældreudvalget, men også med de frivillige, som ønsker at bidrage med aktiviteter i klubben. Men vigtigst er det, at du kan inspirere og engagere børn i meningsfulde fællesskaber, der udvikler deres mod, deltagelse og trivsel.


Du er måske den, vi leder efter, hvis du:
- skaber rum for trygge og udviklende fællesskaber – for børn på tværs af årgange og skoler
- er tydelig, engageret og tør være rollemodel
- kan stå i front for aktiviteter – også når børnene er skeptiske
- trives med både spontane påfund og planlagt klubaktivitet
- handler omsorgsfuldt og professionelt – og samarbejder med nysgerrighed og respekt
- kan arbejde om eftermiddagen i tidsrummet fra 13-17
- kan samarbejde med forældreudvalg som driver klubben, samt børnenes forældre
- har situationsfornemmelse og overblik
- er moden, stabil og møder dine opgaver med ansvar og energi

Du bliver en del af:
- Et klubfællesskab hvor du er med til at sætte dit personlige og faglige præg på klubben
- At indrette og klargøre af klubbens lokaler i løbet af september i samarbejde med forældreudvalget
- Den gruppe der står for at ansætte din kommende kollega, som påtænkes at være pædagogmedhjælper eller lignende med pædagogiske kompetencer og interesse for børn.

Hvem er vi?
Juniorklubben er en foreningsdrevet klub i Assens som er organiseret som en underforening i Assens Cable Club og den fysiske placering vil være på Arena Assens. Juniorklubben startes op af en gruppe forældre til børn i 4. – 6. klasse som oplever at der er et behov for en juniorklub, hvor det er muligt at hygge sig med venner i trygge fællesskaber. Forældreudvalget ønsker at arbejde ud fra en stærk pædagogisk kerne, hvor relationer, trivsel og deltagelse er i centrum.

Du kan læse mere om bevægegrunden i følgende artikel: Grønt lys til Juniorklub 

Ansættelsesvilkår
- Stillingen er på 8-10 timer/uge
- Tiltrædelse: 1. september 2025
- Løn og vilkår i henhold til gældende overenskomst
- Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer

Sådan søger du
Send din ansøgning og CV senest 1/8 2025 til assensjuniorklub@gmail.com. Din ansøgning behandles med diskretion.
Ansættelsessamtale vil finde sted d. 6/8 2025 eller efter aftale. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Stine Teglgaard Sørensen på sms 29466521.

Kom og vær med til at skabe trygge og inspirerende fritidsrammer for børn i Assens – vi glæder os til at høre fra dig!

 

Assens Juniorklub er en afdeling i Assens Cable Club. Assens Juniorklub ledes af et forældreudvalg, valgt af klubbens medlemmer. Juniorklubben følger retningslinjer for foreningsdrevne Juniorklubber i Assens Kommune. Retningslinjer

Log ind