Vil du være med til at skabe meningsfulde hverdage for mennesker med komplekse udfordringer?

fuldtid
Vil du være med til at skabe meningsfulde hverdage for mennesker med komplekse udfordringer?
  • Botilbuddet Hoven
  • Bredgade 25, 6880 Tarm
Pædagog søges til Botilbuddet Hoven Vil du være med til at skabe meningsfulde hverdage for mennesker med komplekse udfordringer?
Har du lyst til at bruge din faglighed og personlighed i et miljø, hvor relationer, ro og nærvær er omdrejningspunktet? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos Hyldgaard & Larsen er vores medarbejdere nøglen til vores succes. Vi vægter medmenneskelighed, faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at både beboere og medarbejdere trives bedst, når hverdagen er præget af tillid, respekt og humor.

Vi er specialiseret i at støtte unge og voksne (17–85 år), som har brug for en vedholdende pædagogisk indsats for at håndtere psykiske, adfærdsmæssige og/eller sociale udfordringer – efter Servicelovens §§ 43, 85, 107 og 108.

Vi søger dig, der:
  • Er uddannet pædagog og har erfaring med psykiatri, socialpædagogik eller specialområdet.

  • Kan skabe tryghed og struktur og møder mennesker med ro, tålmodighed og nysgerrighed.

  • Trives i en hverdag, hvor der kan opstå følelsesmæssigt krævende situationer, og har redskaber til at passe på dig selv og dine kolleger.

  • Er fagligt velfunderet og har lyst til at bidrage til den pædagogiske udvikling i huset.

  • Er en holdspiller, der værdsætter ærlighed, refleksion og samarbejde.

Hos os får du bl.a:
  • En arbejdsplads med mennesket i centrum, både beboer og medarbejder.

  • Grundig oplæring, tæt sparring og supervision.

  • Indflydelse på egen vagtplan.

  • En arbejdsdag, hvor der er plads til faglig refleksion, aktiviteter og relationer.

  • Uddannelse, Fagdage og sociale arrangementer.

  • En kultur, hvor vi løfter i flok og griner undervejs.

Dine opgaver vil bl.a. være at:
  • Skabe tryghed, struktur og forudsigelighed i beboernes dagligdag

  • Arbejde målrettet med pædagogiske indsatser ud fra beboerens ønsker og behov

  • Indgå aktivt i faglige refleksioner, dokumentation og tværfagligt samarbejde

  • Tage medansvar for gode arbejdsgange, pårørendesamarbejde og en respektfuld tone

Vi anvender Low Arousal og LA2 som pædagogisk tilgang, der bygger på ro, forudsigelighed og respekt.
Du bliver introduceret og løbende trænet i metoderne, så du får et solidt grundlag for at arbejde med borgere, der har brug for en stabil og tryg ramme.

Praktiske forhold:

Der er tale om en fast stilling i Botilbuddet Hoven, beliggende på Bredgade 25, 6880 Tarm.
Arbejdstiden tilrettelægges med både dag-, aften- og døgnvagter. Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer. Sundhedsforsikring inkluderet.

Interesseret?

Send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette person til jobbet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Morten Holden på tlf. 92 90 63 18.

Læs mere på hyldgaardoglarsen.dk, hvor du også kan finde mere om Botilbuddet Hoven.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind