Vil du være med til at skabe de bedste betingelser for børn og unge i Ishøj?

fuldtid
Vil du være med til at skabe de bedste betingelser for børn og unge i Ishøj?
  • Ishøj Kommune
  • Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj


Hos Center for Børn og Forebyggelse søger vi en socialrådgiver, der har lyst til at arbejde med børne- og familieområdet, og som motiveres af at gøre en reel forskel for børn, unge og deres familier. Vi er en afdeling med stor faglig stolthed, et stærkt kollegialt fællesskab og en stabilitet, der gør, at både arbejdsmiljø og kvalitet i opgaveløsningen ligger i den høje ende.

Dit arbejde hos os
Som børne- og ungerådgiver kommer du til at arbejde med et bredt spektrum af myndighedsopgaver på 0–23 års området. Opgaverne spænder fra tidlige bekymringer til mere komplekse forløb, og du vil opleve, at ingen dage er ens.

I dit daglige arbejde vil du blandt andet:

  • holde samtaler med børn, unge og forældre
  • afholde netværksmøder, statusmøder og andre tværfaglige møder
  • sikre god og tydelig skriftlig dokumentation
  • koordinere samarbejdet med både interne og eksterne fagpersoner
  • træffe fagligt velbegrundede myndighedsbeslutninger – primært med udgangspunkt i barnets lov
  • følge op på støttende indsatser efter barnets lov § 32
  • varetage anbringelser med og uden samtykke

Du vil blive en del af et team, der vægter faglig sparring højt, og hvor makkerskaber er en naturlig del af hverdagen. Foruden dine rådgiverkolleger har vi tre engagerede familieplejekonsulenter, der fører tilsyn med vores anbringelsessteder, og som du også vil få et tæt samarbejde med. Det betyder, at du altid har nogen at drøfte dine overvejelser med, og at du aldrig står alene i svære anbringelsessager.

Vi har desuden et dedikeret undersøgelsesteam, som varetager de børnefaglige undersøgelser og afdækninger. Det frigiver tid til, at du som rådgiver kan fokusere på kontakten til familierne, opfølgningen og de konkrete indsatser.

Hvem kommer du til at arbejde sammen med?
Vi er 18 socialrådgivere, fordelt på 3 områdeteams, et handicapteam, StraXen (modtagelsen) og undersøgelsesteamet. Vi er et center præget af høj faglighed, fleksibilitet og nysgerrighed på det, vi arbejder med, og vi prioriterer, at der både er plads til grin, ro til fordybelse og tid til hinanden. Derudover har vi to socialfaglige ledere, der står klar til at støtte dig fagligt og hjælpe dig godt ind i opgaverne.

Det faglige fællesskab
Hver tirsdag er der fast sparring, og hver 4. uge har vi supervision med en ekstern supervisor. Det giver et trygt og solidt fagligt fundament – særligt i en hverdag, hvor vi arbejder med mangeartede og indimellem komplekse problemstillinger.
I en lille kommune som vores er der kort vej fra idé til handling, og man kender hinanden på tværs af faggrupper.

Arbejdspladsen og vilkårene
Du får en håndterbar sagsstamme, flekstid og mulighed for hjemmearbejde. Vi har 2-3 mands kontorer og ligger centralt i Ishøj Bymidte med let adgang til både S-tog, letbane og parkering.

Hvis du er nyuddannet…
… er du meget velkommen til at søge. Det vigtigste er ikke erfaringen, men at du brænder for børneområdet, og at du har lyst til at arbejde myndighedsfagligt med alle de nuancer, udfordringer og udviklingsmuligheder, der ligger i området. Det er et bredt og komplekst felt, hvor du både vil møde sager med lette bekymringer og sager, der kræver et skarpt blik, god dømmekraft og tæt samarbejde.

Vi sørger for, at du får en tryg og god start med et grundigt introprogram, en fast mentor og løbende sparring, så du gradvist bygger din faglighed op. Vi anvender DUBU som fagsystem.

Praktisk
Stillingen er på 37 timer om ugen, og løn samt ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Børne- og ungerådgiver Charlotte Nielsen, tlf. 21 35 22 67
  • Socialfaglig leder Annemette Bjørnbak, tlf. 23 84 50 29

Send din ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis senest den 9. december 2025.
Vi holder ansættelsessamtaler den 12. og 15. december 2025.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Mange hilsner fra

Rådgivergruppen i Center for Børn og Forebyggelse

Log ind