Vil du være med til at sikre tryghed og sikkerhed i Hillerød Kommune?Hillerød Kommune søger en erfaren beredskabskoordinator, der vil være med til at styrke kommunens beredskab og brandsikkerhed. Du bliver en del af et område i udvikling, hvor vi arbejder målrettet med at sikre borgernes tryghed og kommunens robusthed i krisesituationer.
Om Hillerød EjendommeHillerød Ejendomme varetager den overordnede forvaltning, drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme. Kommunen skaber rum til byens liv og understøtter kommunens aktiviteter med funktionelle, tidssvarende og attraktive fysiske rammer. Kommunen udvikler løbende ejendomsporteføljen ved at bygge nyt, bygge om og bygge til – og forvalter ca. 220 ejendomme med et samlet etageareal på ca. 300.000 m2.
Dine kerneopgaverSom beredskabskoordinator vil din primære opgave være at implementere og vedligeholde kommunens beredskabsplaner i samarbejde med relevante forvaltninger.
Herudover skal du:
- deltage i den overordnede beredskabsplanlægning, herunder 3-døgnsberedskabet
- indgå i kommunens krisestab og kunne facilitere stabsarbejdet ved større hændelser
- bidrage til kriseberedskab, herunder brandsikkerheden i kommunens institutioner i samarbejde med relevante fagområder
- udarbejde beslutningsoplæg til ledelses- og politisk niveau
- planlægge og koordinere beredskabsøvelser og evalueringer med fokus på læring og forbedring
- vedligeholde actioncards og procedurer for effektiv krisehåndtering
- koordinere med eksterne aktører som politi, brandvæsen og region ved beredskabsplanlægning
- understøtte arbejdet med kritisk infrastruktur og cybersikkerhed i samarbejde med relevante fagområder.
Din baggrundVi forestiller os, at du har solid erfaring med beredskabsplanlægning og krisestyring – gerne fra en kommune eller beredskabsmyndighed. Derudover ser vi gerne, at du:
- har kendskab til brandsikkerhed og relevante lovgivninger
- kan arbejde selvstændigt og struktureret – og samtidig indgå i samarbejde med kolleger og eksterne parter
- er god til at formidle komplekse problemstillinger klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
- befinder dig godt i samtaler på flere niveauer, herunder strategiske samtaler på rådhuset og mere uformelle og praktiske samtaler ude i marken
- forstår og trives lige godt med de konkrete opgaver og de mere administrative opgaver relateret til de politiske og organisatoriske processer.
Det er desuden et krav, at du har kørekort (kategori B).
Som person- kan du ’stå alene’ i opgaveløsningen, har empati, gennemslagskraft og trives med at tage et selvstændigt ansvar
- er du løsningsorienteret, struktureret, har overblik og sætter en ære i at overholde tidsfrister
- har du humor og et positivt livssyn, også når opgaveløsningen ikke lige går din vej. Her skal det være rart at gå på arbejde
- sætter du pris på et uformelt miljø, som er præget af tværgående samarbejder samt respekt for hinandens fagligheder
- vil du arbejde med udgangspunkt fra rådhuset, hvor vi sidder i storrum med fleksible pladser – men du vil lige så ofte være ude på vores ejendomme og gennemgå sikkerheden eller koordinere med vores tekniske serviceledere. Du skal derfor kunne trives lige godt begge steder.
Hillerød Kommune tilbyderEn spændende og alsidig stilling i en afdeling med ambitioner. Du bliver en del af vores erfarne Teknik-team, som består af fire dedikerede kollegaer, der fremmer tværgående og effektive løsninger på fagområdet. Afdelingen omsætter politiske dagsordener til løsninger, der skaber værdi for byens borgere og brugere. Samtidig får du rig mulighed for både at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.
I Hillerød Kommune tilbyder vi derudover mulighed for at arbejde hjemme 1-2 dage om ugen.
Løn og ansættelsesvilkårAnsættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du har spørgsmålHvis du har spørgsmål og vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder Martin Danholt på mail
mdanh@hillerod.dk.
AnsøgningsfristDer er ansøgningsfrist for stillingen tirsdag den 21. oktober 2025 – og vi forventer at afholde samtaler vedr. stillingen torsdag den 23. oktober 2025.
Stillingen forventes besat til den 1. december 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.Ansøgningen sendes elektronisk via linketHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.