Nyoprettet strategisk projektteam søger to konsulenter.
I Høje-Taastrup Kommune er vi i gang med en ambitiøs indsats for at styrke de socialfaglige indkøb og sikre, at strategier bliver omsat til konkrete resultater i praksis. Derfor opretter vi et nyt strategisk projektteam – og søger to stærke profiler, som sammen skal være drivkraften bag mere professionelle, datadrevne og helhedsorienterede indkøb på det sociale område.
Teamet kan med fordel bestå af en erfaren projektleder og en konsulent med op til et par års erfaring. Fælles for jer er, at I får tingene til at ske og kan forankre nye arbejdsgange og beslutninger i praksis.
Som centrale aktører kommer I til at spille en vigtig rolle i at sikre, at de sociale indsatser leveres til den rette pris og kvalitet – og at samarbejdet med både sagsbehandlere og leverandører foregår professionelt, effektivt og værdiskabende.
I bliver en del af Økonomi- og Analysecenteret og kommer til at arbejde tæt sammen med centerchefer, fagchefer og medarbejdere på både børne- og voksenområdet. Sammen skal vi sikre, at gode beslutninger bliver til konkrete forbedringer for borgere, medarbejdere og kommunen som helhed.
Om stillingerne
Vi søger to konsulenter, der i tæt samarbejde driver udviklingen af kommunens indkøbspraksis på socialområdet. Sammen omsætter I strategier til handling og skaber de processer, dataindsigter og samarbejder, der sikrer bedre og mere gennemsigtige indkøb.
Som team får I ansvar for både udvikling og implementering af arbejdsgange, der skaber sammenhæng mellem økonomi, indkøb og faglige behov. I udarbejder datagrundlag, kvalitetssikrer kontrakter og samarbejdsaftaler og følger op på, at indsatserne leveres til aftalt pris og kvalitet.
I bliver nøglepersoner i arbejdet med at professionalisere kommunens indkøbspraksis. Det betyder, at I både faciliterer dialoger på tværs af organisationen, forhandler med leverandører og understøtter sagsbehandlere og ledere i at skabe de bedste løsninger for borgere og medarbejdere.
I vil bl.a. arbejde med:
Program- og projektledelse
Marked og leverandører
Leverandørsamarbejde
Vi leder efter dig, der:
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til socialfagligt arbejde, Tilbudsportalen eller takstberegning.
Hvad du får hos os
Som en del af et nyoprettet team får du en unik mulighed for at præge retningen og skabe varige forbedringer i kommunens indkøbspraksis. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor sparring, videndeling og tillid er bærende elementer.
Vi tilbyder:
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte centerchef Tina Koudal på 23998786 eller myndighedschef Lise Bjerre Kyllingsbæk på 23395618.
Praktiske oplysninger
Stillingerne er på 37 timer ugentligt. Ansættelse pr. 1. marts 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er søndag den 4. januar 2026
Vi forventer at afholde samtaler den 7., 8. og 9. januar. En evt. anden samtale vil ligge i ugen efter.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation skal sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Vi glæder os til at høre fra dig!