Odense Universitetshospital søger en erfaren projektleder med international erfaring og talent for at lede og drive tværgående projekter og innovationsprocesser.
Om stillingen Med vores succes i at hjemtage EU-midler søger vi en erfaren projektleder til at koordinere internationale forskningsprojekter. Som projektleder vil du arbejde i en af landets førende innovationsenheder på et hospital, hvor du skal lede og understøtte forsknings- og innovationsprojekter i samarbejde med højtspecialiserede kliniske miljøer, forskere, internationale partnere og private virksomheder. Selvom fokus vil være på internationale projekter, vil du også indgå i vores nationale projektportefølje.
Du bliver en del af det dynamiske forsknings- og innovationscenter
CAI-X - Centre for Clinical Artificial Intelligence, som er placeret i Odense Universitetshospitals innovationsenhed.
Dine primære arbejdsopgaver - Lede og koordinere EU-finansierede og dansk fundede forsknings- og innovationsprojekter i samarbejde med OUH, Syddansk Universitet (SDU) samt nationale og internationale partnere fra erhvervslivet og sundhedssektoren.
- Sikre en struktureret og effektiv projektstyring i komplekse samarbejder med mange interessenter.
- Understøtte samarbejde mellem klinikere, forskere og offentlige samt private partnere, herunder virksomheder.
- Medvirke til udvikling og implementering af løsninger, der bygger bro mellem teknologi, forskning og klinisk praksis.
- Bidrage til fundraising og initiere nye forsknings- og innovationsprojekter i samarbejde med innovationsenheden og ledelsen.
- Diplomatiske evner og forståelse for dynamikker i tværfagligt samarbejde
Hvem er du? Du er en selvstændig og proaktiv projektleder, der trives med at skabe resultater gennem samarbejde. Du har blik for strategiske muligheder, er processtærk og motiveres af at gøre en reel forskel i sundhedsvæsenet. Du tager naturligt ansvar for projektledelse og sikrer fremdrift i komplekse samarbejder.
Du evner at kommunikere klart og tydeligt med forskellige faggrupper, både internt og eksternt, og kan navigere i komplekse organisationer.
Vi forestiller os, at du: - Har en relevant akademisk baggrund.
- Har solid erfaring med projektledelse og procesfacilitering af nationale eller internationale forsknings- og innovationsprojekter.
- Har erfaring med forskningsunderstøttelse, økonomistyring og administrativ koordinering fra universitet, hospital eller lignende.
- Har en analytisk tilgang og en udpræget organisatorisk og strategisk forståelse.
- Formår at skabe fremdrift og sikre, at leverancerne kommer i mål.
- Kommunikerer klart og sikkert på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
Hvis du brænder for at arbejde i krydsfeltet mellem forskning, innovation og sundhed, og hvis du vil være med til at drive store internationale projekter, så hører vi gerne fra dig!
Hvem er vi? Innovation, Forskning & MTV på OUH er en del af
Klinisk Udvikling (KLU). KLU understøtter de kliniske afdelinger på OUH, så de kan løfte de patientnære opgaver bedst muligt. Det strækker sig fra den daglige opfølgning på kvaliteten af behandlinger til udviklingen af nye teknologiske hjælpemidler og udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Afdelingen er ansvarlig for koordineringen af uddannelsesaktiviteter på OUH og har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner på Fyn.
Innovation, Forskning & MTV (IFM) er omdrejningspunktet for strategisk innovation på OUH. IFM understøtter OUH med at blive klar til fremtidens udfordringer gennem nationale og internationale projekter, som altid er forankret lokalt i hospitalets kliniske afdelinger. Innovation bygger bro mellem patienter, pårørende og personale via anvendelse af sundhedsteknologi. Derudover arbejder IFM også med evalueringsprojekter, der har til formål at undersøge effekten af introduktion af ny teknologi, nye metoder og arbejdsgange på hospitalet.
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er normeret til 37 timer/uge med forventet start senest 1. juni 2025. Du vil blive indplaceret som konsulent i innovationsenheden på OUH svarende til kompetencer og erfaring. Løn forhandles efter overenskomst og aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital i Odense C, og der er mulighed for hjemmearbejdsdage.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os:
- Innovationschef i Klinisk Udvikling Thomas K. Kristensen på tlf. 2371 9724 eller tkk@rsyd.dk
- Daglig leder af CAI-X Peter Børker Nielsen på tlf. 2460 7692 eller pbn@rsyd.dk
Ansøgningsfrist og samtaler Der er ansøgningsfrist 27. marts og vi holder ansættelsessamtaler 3. april. Der er mulighed for afholdelse af anden ansættelsessamtale.