Vil du være med til at gøre IT-Universitetet mere bæredygtigt?

fuldtid
Vil du være med til at gøre IT-Universitetet mere bæredygtigt?
  • IT-Universitetet i København
  • Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S
ITU søger en Bæredygtighedskoordinator til Facility Management Brænder du for bæredygtighed – og har du lyst til at arbejde i en offentlig organisation, hvor du kan være med til at gøre en reel forskel? Så er du måske vores nye kollega i Facility Management (FM) på IT-Universitetet i København.

Vi leder efter en initiativrig og nysgerrig person, der har lyst til at være med til at udvikle og drive bæredygtighedsarbejdet på tværs af universitetet – i samarbejde med kollegaer og studerende.

Dine opgaver vil bl.a. være:

Bæredygtighed i Facility Management

  • Samarbejde med FM-kollegaer om løbende forbedringstiltag

  • Rapportering af data og indsatser til ledelsen

  • Sikre god kommunikation og dialog om FM-tiltag på tværs af universitetet

Bæredygtige indkøb

  • Udarbejde proces for bæredygtige indkøb

  • Udvikle nye initiativer i samarbejde med kollegaer i FM

  • Dygtiggøre dig inden for offentlige indkøbsmuligheder

Bæredygtighed på ITU

  • Samarbejde med studieorganisationer om bæredygtighedstiltag

  • Analysere og foreslå nye bæredygtighedsinitiativer

  • Koordinere udarbejdelse og forankring af ny indkøbspolitik

Vi forestiller os, at du:

  • Kan komme med mange forskellige baggrunde – vi forventer ikke nødvendigvis mange års erfaring med bæredygtighedsarbejde

  • Har lyst til at lære og udvikle dig inden for bæredygtighed og facility management

  • Er god til at samarbejde – både med FM og resten af universitetet

  • Tager initiativ og holder fast, også når tingene er komplekse

  • Har interesse for bæredygtig bygningsdrift og lyst til at lære af kollegaer

  • Kan arbejde selvstændigt med projekter og udviklingstiltag

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job med mulighed for at præge bæredygtighedsarbejdet på ITU

  • Et fleksibelt arbejdsliv med stor grad af selvledelse

  • Et uformelt og fagligt stærkt miljø med engagerede kollegaer

  • Mulighed for faglig udvikling inden for både bæredygtighed og facility management

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og fritid til at fungere optimalt.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt, gerne januar 2026.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Malene Holm Smed, Head of Facility Management på tlf. 2943 7507.

Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den 21. november kl. 12:00. Samtaler forventes afholdt ultimo november.

IT-Universitetet benytter personlighedstest i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.

På IT-Universitetet har vi et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en værdifuld ressource. Vi lægger stor vægt på at understøtte et inkluderende arbejdsmiljø for alle vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religiøse tilhørsforhold eller etnicitet til at søge stillingen.

Log ind