Brænder du for at skabe klar og engagerende kommunikation, der gør en forskel? Vil du være med til at forme fremtidens samarbejde om avancerede terapier i Danmark, der skal være med til at bane vejen for de mest innovative behandlinger til gavn for patienterne? så er det måske dig, vi leder efter.
Du bliver en del af det nationale strategiske indsatsområde, ATMP Danmark (
Advanced Therapy Medicinal Products), som Amgros har fået ansvaret for at udvikle, drive og sekretariatsbetjene. ATMP Danmark er et centralt initiativ i regeringens life science-strategi 2024-2027, der sigter mod at fremme udvikling og ibrugtagning af avancerede terapier ved at skabe en stærk samarbejdsstruktur for avancerede terapier mellem sundhedsvæsen, forskning og industri. Med Strategi for Personlig Medicin 2024-2027 er ATMP Danmarks rolle bliver yderligere styrket med flere indsatsområder. I den sammenhæng styrker vi også vores kommunikationsindsats omkring vidensdeling og nationale netværk.
ATMP Danmark er et ambitiøst initiativ med stor politisk og faglig bevågenhed – og med en klar ambition om, at Danmark skal være et internationalt foregangsland inden for forskning, udvikling og ibrugtagning af de nyeste og mest avancerede terapier," fortæller Nina Uldal, direktør i Amgros.
Den drivende kraft bag ATMP Danmarks kommunikation Som kommunikationskonsulent bliver du den drivende kraft bag ATMP Danmarks kommunikation. Du skal gøre os synlige og relevante for vores målgrupper – klinikere, forskere og virksomheder – og skabe indhold, der samler viden og understøtter vores ambition om at være én indgang for ATMP i Danmark. Og gennem kommunikationsindsatser skal du bidrage til styrket vidensdeling og samarbejde mellem aktørerne. Du bliver en del af et ambitiøst og fagligt stærkt miljø, hvor du både får ansvar og indflydelse.
Som kommunikationskonsulent vil du få ansvaret for, at:
- Udvikle og eksekvere vores kommunikationsplan med konkrete aktiviteter
- Skabe digital tilstedeværelse ved at udvikle og vedligeholde ATMP Danmarks LinkedIn-profil og hjemmeside herunder udarbejde en engelsk version af hjemmesiden
- Producere indhold som nyhedsbreve, opslag og andre skriftlige produkter som er relevante for vores målgrupper
- Planlægge og understøtte events såsom webinarer, workshops, gå-hjem-møder mm.
ATMP Danmark er i udvikling, og flere opgaver og indsatser vil komme til undervejs.
Hvem er du? - Du kan begå dig på både dansk og engelsk, og er en stærk formidler, der kan gøre komplekst stof enkelt og interessant til forskellige målgrupper
- Du har din erfaring med kommunikationsindsatser fra sundhedsvæsenet eller life science
- Du har styr på stakeholder management og kan kommunikere professionelt med mange forskellige interessenter – fra klinikere til virksomheder og beslutningstagere
- Du har erfaring med digital kommunikation og sociale medier
- Du er vant til at arbejde med web (CMS), nyhedsbrevsplatforme og digitale værktøjer
- Du arbejder selvstændigt, men trives med tæt samarbejde i et team, og du kan supplere os med dine kompetencer og idéer
- Du kan styre mindre projekter, overholde deadlines og samarbejde med eksterne leverandører som fx grafikere og webredaktører
- Du har forståelse for visuel formidling og gerne kendskab til grafiske værktøjer
Hvem er vi? Du bliver en del af et lille, ambitiøst sekretariat på p.t. seks personer, der arbejder tæt sammen om at udvikle ATMP Danmark. Vi koordinerer og driver projekter og strategiske indsatser, udvikler materialer og rapporteringer til vores styregruppe og referencegruppe samt samler og distribuerer viden til relevante interessenter. Sekretariatet plejer desuden relationer til andre relevante projekter og organisationer inden for ATMP-området samt betjener arbejdsgrupper og varetager rådgivningsopgaver. Vi har en kultur, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd – og hvor vi brænder for at gøre en forskel.
Sekretariatet er placeret hos Amgros, som tilbyder en fleksibel arbejdsplads, en attraktiv pensionsordning og en kultur, hvor man mærker engagement og fællesskab.
Faglig chef for ATMP Danmark, Jette Rathe, læge og ph.d., fortæller: ”
Jeg sætter stor pris på, at jeg både er en del af ATMP Danmark og samtidig en del af Amgros. Her er der en kultur, hvor alle taler med alle, og hvor man mærker en oprigtig interesse for hinanden – både fagligt og menneskeligt. Mine kolleger er stolte af deres arbejde og brænder virkelig for det, de laver, og det smitter." Vi tilbyder: - En fast stilling med stor indflydelse på et område i rivende udvikling.
- Et fagligt stærkt miljø med højt til loftet og plads til idéer.
- Mulighed for at arbejde med kommunikation, der har reel betydning for patienter og sundhedsvæsen.
Ansøgning og kontakt Lyder jobbet og udfordringerne som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Programchef for ATMP Danmark Malene Kristine Nielsen på telefon 29 79 63 69.
Amgros opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund. Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om ”ATMP Danmark” her:
Avancerede terapier og medicin – ATMP