Baggrund
Gentofte Kommune har et mål om 90 % CO2-reduktion inden 2030 og en Klimaplan 2050, der sætter en ambitiøs retning for klimaindsatsen de næste mange år. Gentofte har længe arbejdet med klima og bæredygtighed, men med Klimaplan 2050 er ambitionerne skruet i vejret og forventningerne er høje.
I den nære fremtid skal der forbruges mindre energi, og den energi der bruges, skal så vidt muligt komme fra vedvarende og gerne lokale kilder. Det er en omfattende omstilling, der skal ske inden for en kortere tidshorisont. Kommunen har en ambition om, at fjernvarmen skal udrulles til alle kommunens borgere og at biomassen fra varmeproduktionen skal udfases. Det kræver viden og rette kompetencer at sikre en koordineret og velplanlagt indsats. Da en række væsentlige opgaver samtidig skal løses de kommende år, udvider vi nu indsatsen med en varme- og energiplanlægger til at varetage kommunens myndighedsopgaver på varmeområdet.
Opgaver
Vi søger en kollega, der er optaget af grøn varme- og energiplanlægning og at se ambitioner blive til virkelighed i tæt samarbejde mellem kommunen og forsyningsselskabet Gentofte Gladsaxe Fjernvarme, fjernvarmeleverandøren CTR, affalds- og energiselskabet Vestforbrænding og Gladsaxe Kommune, der er medejer af Gentofte Gladsaxe Fjernvarme.
Opgaverne indbefatter bl.a. at du i samarbejde med din nærmeste kollega samt kollegaer i Jura og Økonomi:
Afhængig af din profil kan du også blive involveret i et EU-finansieret og tværkommunalt projekt med bl.a. DTU og Gentofte Fjernvarme om lavtemperaturfjernvarme og grøn omstilling af etageejendomme samt at formidle viden om energibesparelser i boliger til kommunens borgere.
Du vil blive organisatorisk placeret i vores Klimaenhed. Klimaenheden varetager kommunens opgaver som varmeplanmyndighed, vi arbejder med klimadata, klimaregnskab, kommunens klimahandleplan, involvering af borgere, virksomheder, foreninger samt kommunens egen organisation i klimaindsatsen mv.
Profil
Vi forestiller os, at du
Vi tilbyder
Du bliver del af en stor social arbejdsplads med en uformel omgangstone og et passende højt tempo. Stillingen som varme- og energiplanlægger er forankret i Klimaenheden, der har kontor centralt placeret på Gentofte Rådhus i direktørområdet Klima, Miljø og Teknik. Vi har fokus på trivsel og arbejdsmiljø, gode muligheder for faglig og personlig udvikling, fleksibilitet og hjemmearbejde. Vi har en velbesøgt kantine, der serverer økologisk og klimavenlig mad, en velfungerende kunstforening, yoga- og løbeklub og billige ferieboliger i Danmark.
Det praktiske
Stillingen ønskes besat per den 1. januar 2025. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante, faglige organisation. Stillingen er gennemsnitlig 37 timer ugentligt inklusiv frokostpause.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag inden den 17. november 2025. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 21. november samt anden samtaler tirsdag den 25. november.
Alle uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund mv. opfordres til at søge stillingen som varme- og energiplanlægger.
Hvis du vil vide mere
Læs mere om Gentofte Kommunes klimaindsats på www.klima.gentofte.dk.