Vil du være med til at finde og understøtte de veje og stier, Skovvangskolen skal betræde i fremtiden? (Pædagogisk leder til Fase 1)

fuldtid
Vil du være med til at finde og understøtte de veje og stier, Skovvangskolen skal betræde i fremtiden? (Pædagogisk leder til Fase 1)
  • Aarhus Kommune
  • Skovvangsvej 150, 8200 Aarhus N

Om jobbet:
På Skovvangskolen udvider vi ledelsesteamet og søger derfor to pædagogiske ledere, som sammen med skoleleder, viceskoleleder med ansvar for Fase 2 (5.-9. årgang) og pædagogisk leder for specialklasserne skal være med til at sætte retning for skolens fortsatte udvikling.

Vi søger:

  • En pædagogisk leder til SFO og 0. årgang
  • En pædagogisk leder til Fase 1 (1.–4. årgang)

Ledelsesteamet på Skovvangskolen:
Skovvangskolens ledelse er nysgerrig, opsøgende og proaktiv – både internt og i samarbejde med eksterne aktører. Vi tager fælles ansvar for skolens udvikling og arbejder aktivt med udfordringer i hverdagen.

Vi søger en kollega, der sammen med os vil finde og skabe nye veje for, hvordan vi driver skole, og som kan tænke nyt uden at miste fokus på kerneopgaven. Hverdagen rummer ofte mange parallelle opgaver, og vi understøtter hinanden i at bevare overblik, retning og handlekraft.

Som pædagogisk leder forventer vi, at du kan se dig selv ind i skolens pædagogiske grundfortælling og bidrage til vores distribuerede ledelse, hvor ansvar deles, og løsninger udvikles i fællesskab.

Dine centrale opgaver bliver bl.a. at:

  • have personaleansvar for 19 medarbejdere
  • være tovholder på elevsager og samarbejdet med PPR
  • deltage i skolens ledelsesteam og understøtte både drift og udvikling
  • repræsentere skolen i relevante mødefora
  • undervise 2 timer om ugen, da alle i ledelsen også har direkte børne- og elevkontakt.
  • understøtte den faglige praksis gennem direkte og indirekte pædagogisk ledelse
  • deltage i afdelingsmøder for Fase 1 i samarbejde med afdelingskoordinator


Din profil:
Som pædagogisk leder for Fase 1 får du ansvar for den pædagogiske og didaktiske ledelse i afdelingen med fokus på fællesskaber, gensidig forståelse og nysgerrighed.

Vi søger en leder, der både kan videreføre den retning, der er sat, og sætte sit eget præg i et tæt samarbejde med medarbejdere og ledelsesteam. Hos os følger vi nogle gange kortet – og andre gange skaber vi det undervejs.

Som pædagogisk leder i Fase 1 bliver du en del af et engageret team med høj faglighed og stor vilje til at skabe den bedst mulige skoledag for alle elever.

Vi lægger vægt på, at du:

  • kan skabe ro, retning og overblik – også i komplekse hverdagssituationer med fx en elevkonflikt
  • er nysgerrig på praksis og optaget af fælles udvikling - formår at skabe ejerskab
  • har blik for medarbejdernes forskellige styrker og arbejdsformer
  • arbejder med fælles ansvar som en grundlæggende ledelsesforståelse
  • skaber rammer for et konstruktivt og respektfuldt samarbejde med forældre også når forventningerne er forskellige
  • arbejder systematisk med forventningsafstemning, så roller og ansvar er tydelige for forældre

Krav til stillingerne:

  • Pædagogisk leder til Fase 1 (1-4. årgang): Du er læreruddannet.
  • Du har ledelseserfaring eller lyst til og potentiale for ledelse med erfaring fra en rolle som vejleder, koordinator, tillidsrepræsentant eller lignende.
  • Du har en lederuddannelse eller lyst til at påbegynde en.
  • Du kender til og kan nemt tilegne dig viden om digitale værktøjer.
     

Løn og ansættelsesvilkår:
Begge stillinger er fuldtidsstillinger uden højeste arbejdstid. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Lønindplacering som pædagogisk leder er trin 48 og årligt tillæg kr. 40.420 (31-3-00 niveau), hvilket svarer til en årsløn i nutidskroner på ca. kr. 608.000. Derudover ydes der kvalifikationstillæg for gennemført diplom i ledelse. 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Stillingen som pædagogisk leder for Fase 1 er fra 1. april 2026.
  

Om Skovvangskolen
Skovvangskolen er en byskole i området Skovvang, Riisvangen og Trøjborg med knap 600 elever og et elevgrundlag, der afspejler et bredt udsnit af samfundet. Vi er stolte af vores arbejde med at skabe stærke fællesskaber på tværs af børnenes forskellige baggrunde.

Skolen er kendetegnet ved et tydeligt værdigrundlag og en pædagogisk grundfortælling, som vi tager alvorligt i hverdagen. Du skal derfor kunne se dig ind i en organisation, der kontinuerligt er i udvikling samtidig med, at vi står solidt forankret i skolens traditioner og praksis.

Vores organisering har fokus på mest mulig ledelse tæt på elever, forældre og medarbejdere. Vi arbejder med distribueret ledelse, hvor ansvar og opgaver gives videre, når det giver mening, og hvor skolens formelle ledelse har et særligt ansvar for at sætte rammer, retning, råderum og relationer.


Hvis du vil vide mere:
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Frank Hansen på telefon 4185 7064 eller mail  frakh@aarhus.dk for en uforpligtende samtale. Du har også mulighed for at aftale et besøg på skolen.

Du kan også læse mere her:
Om os: Skovvangskolen
Om Børne- og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik
Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber
Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge
Om ledelse i Børn og Unge: Ledelse


Ansøgning og rekrutteringsproces 
Vi glæder os til at høre fra dig! Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 28. januar 2026. Du får besked den 30. januar, hvis du bliver inviteret ind i ansættelsesprocessen. Første samtalerunde afholdes den 5. februar fra kl. 14.00.

Der medvirker en HR-konsulent i ansættelsesprocessen, og der vil blive brugt personligheds- og færdighedstest. Test, testinterview og referencer vil foregå i uge 8 og aftales med HR-konsulenten. Anden samtalerunde afholdes den 25. februar fra kl. 13.30.

Når du uploader din ansøgning skal du angive hvilken af de to stillinger du søger!
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Log ind