Vil du være med til at bygge bro for de yngste? Stenlille Skole søger pædagog til nyt inklusionstilbud i indskolingen

fuldtid
Vil du være med til at bygge bro for de yngste? Stenlille Skole søger pædagog til nyt inklusionstilbud i indskolingen
  • Sorø Kommune
  • 4295 Stenlille
Brænder du for at arbejde med børn, der har brug for ekstra støtte, struktur og nærvær? Og har du lyst til at være med til at forme et nyt pædagogisk tilbud fra bunden?

Stenlille Skole opstarter et nyt inklusionstilbud (mellemform) i indskolingen – og vi søger en engageret og relationsstærk pædagog, der vil være med til at skabe trygge rammer og udviklende læringsmiljøer for børn, som har behov for en mere overskuelig og differentieret skoledag.

Om tilbuddet
Inklusionstilbuddet er målrettet elever i indskolingen (0.–2. klasse), der har brug for mere ro, tydelige rammer og et tættere voksenfællesskab for at trives og lære. Her arbejder vi med små grupper, høj struktur og fokus på både social og faglig udvikling.

Din rolle bliver bl.a. at:
  • Skabe trygge og forudsigelige rammer for eleverne i tæt samarbejde med lærere og kolleger.
  • Understøtte elevernes sociale og følelsesmæssige udvikling gennem nærvær, guidning og tydelig voksenkontakt.
  • Være med til at udvikle hverdagsstrukturer og pædagogiske metoder i det nye tilbud.
  • Deltage i forældresamarbejde og bidrage til tværfagligt teamsamarbejde omkring børnenes trivsel og progression.
Vi søger dig, der:
  • Er uddannet pædagog og har erfaring med børn i indskolingsalderen – gerne med kendskab til specialpædagogiske tilgange.
  • Arbejder struktureret og har ro og overblik i samspillet med børn, der kan have særlige behov.
  • Er en tydelig og varm voksen, som formår at skabe relationer præget af tryghed og tillid.
  • Har lyst til at samarbejde tæt med både lærere, ledelse og forældre – og til at forme en ny pædagogisk praksis i fællesskab.
Vi tilbyder:
  • En mulighed for at være med fra start og præge et helt nyt tilbud.
  • En skole med stort fokus på fællesskab, mentalisering og helhedsorienteret indsats.
  • Et engageret og omsorgsfuldt team, hvor samarbejde og tværfaglighed er i centrum.
  • En smuk og naturrig skole, hvor der er gode muligheder for udeaktiviteter og bevægelse i hverdagen.

Lyder det som et tilbud og et arbejdsfællesskab, du gerne vil være en del af? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Ønsker du yderligere oplysninger eller at aftale et besøg, er du meget velkommen til at kontakte, afdelingsleder i indskolingen, Anja Pedersen på mobil 21 63 45 17 eller på mail: anjp@soroe.dk

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Der indhentes børneattest og straffeattest ved ansættelsen. Stillingen er på 37 timer ugentlig.

Ansøgningsfrist er den 11. juni  2025
Ansættelsessamtaler afholdes den 18. juni 2025 
Tiltrædelse: 1. august 2025

 
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Log ind