Kunne du tænke dig en stilling, hvor du veksler mellem vagter i akutlægebilen og ambulancen i Silkeborg?
En af vores gode kolleger på basen skal på udveksling til et andet ambulanceområde, og vi er derfor på udkig efter en ny kollega, der kan varetage døgnvagter som lægeassistent i akutlægebilen samt i ambulancen som ambulancebehandler eller paramediciner.
Der er tale om et vikariat på 10 måneder til og med 31. december 2026.
Det er en fordel, hvis du allerede har efteruddannet dig til lægeassistent, men hvis du har den adgangsgivende erfaring til uddannelsen og kan deltage i uddannelsesdagen den 2. februar, vil vi også gerne høre fra dig.
Din profil
Som lægeassistent skal du være uddannet paramediciner eller ambulancebehandler med minimum to års operativ erfaring. Det er derudover en fordel, hvis du er fagligt velfunderet og holder dig opdateret inden for dit felt, hvilket du ser som en naturlig del af jobbet. Du må gerne være uddannet lægeassistent, men det er ikke et krav.
Det forventes også, at du kan bidrage til en konstruktiv og løsningsorienteret samarbejdskultur – på tværs af faggrupper og organisatoriske tilhørsforhold. Der vil således blive lagt vægt på dine evner til at samarbejde og til at bidrage til et stærkt kollegialt fællesskab på akutlægebilerne, ambulancerne og i Præhospitalet som helhed.
Du skal have kørekort kategori B og C.
Her skal du arbejde
Du bliver ansat på Præhospitalets base i Silkeborg, der er kendetegnet ved en kultur med højt til loftet og kort vej til ledelsen, ligesom vi i hverdagen er opmærksomme på samarbejde, trivsel og rummelighed. Det styrker vi blandt andet gennem vores trivselsklub og sociale aktiviteter.
Basen blev taget i brug i december 2023 og er en del af et større regionshus med flere afdelinger. Udover de interne arrangementer er der derfor også sociale arrangementer på tværs af afdelingerne.
Regionshuset er desuden hjemsted for langt størstedelen af efteruddannelse i Præhospitalet, hvilket vi på basen ligeledes har et stærkt fokus på. Blandt andet ved at lave løbende kompetencevedligehold og -udvikling af medarbejderne.
Din nye arbejdsplads
Præhospitalet har ansvaret for det præhospitale område i Region Midtjylland, og vores hovedopgave og vision er "at sikre rette hjælp i rette tid til alle patienter". Præhospitalet har som de øvrige hospitaler i regionen både drifts-, behandlings-, uddannelses-, kvalitetssikrings- og forskningsmæssige opgaver. I Præhospitalet møder du kolleger med mange forskellige fagligheder, og fælles for alle er, at vi stræber efter at gøre det bedste for patienterne.
Du bliver ansat i Præhospitalets afdeling for ambulancer og akutlægebiler. Afdelingen ledes af en afdelingsledelse, som består af en ambulancechef og en cheflæge, samt en driftsledelse bestående af ni funktionsledere. Funktionslederne varetager personaleledelsen af ambulancepersonalet samt den daglige drift.
Du kommer til at referere til funktionsleder Mie Blak Munk.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst med FOA.
Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til:
Funktionsleder Mie Blak Munk
Mail: Miemun@rm.dk
Tlf.: 2442 3085
Du kan finde flere oplysninger om Præhospitalet på www.ph.rm.dk.
Sådan søger du
Du søger nemt stillingen via linket "send ansøgning" nederst på siden. Her bliver du bedt om at udfylde nogle oplysninger om dig selv (navn, adresse mv.) samt vedhæfte en motiveret ansøgning og et opdateret CV.
Ansættelsesproces
Der er ansøgningsfrist den 22. januar 2026. Samtaler forventes at blive afholdt tirsdag den 27. januar.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.