Vil du være frontfigur i det første møde med patienten? Bliv vores nye sygeplejerske i Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Amager

fuldtid
Vil du være frontfigur i det første møde med patienten? Bliv vores nye sygeplejerske i Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Amager
  • Region Hovedstadens Psykiatri
  • Digevej 110, 2300 København
Er du sygeplejerske og med hjertet på det rette sted, har nu mulighed for at byde ind med dine kompetencer i vores Akutmodtagelse, som netop er blevet totalrenoveret med store, lyse lokaler og moderne, indbydende rammer.
Vi har samtidig haft fokus på et trygt og sikkert arbejdsmiljø – med blandt andet ny slusefunktion, tilstedeværende sikkerhedsassistenter og opdateret kameradækning, der understøtter både medarbejdernes og patienternes sikkerhed.

Nysgerrig? Så læs videre!

Hverdagen i Akutmodtagelsen

Du tilknyttes vores døgnåbne skadestue og vores åbne akut-modtageafsnit med korte afklarende forløb, som kan være alt fra abstinensbehandling og udredning til akut psykiatrisk hjælp og ro for patienterne.

Opgaverne løser du i samarbejde med dit tværfaglige team, som du altid kan sparre med om behandlingen.

Nogle af dine konkrete arbejdsopgaver bliver at:

  • tale med patienter om fx hvilke beroligende metoder, der fungerer bedst ved angst eller behandling af opblomstring af psykotiske symptomer
  • sparre med dine kollegaer om kognitive tiltag for patienten i forbindelse med, at du skal udarbejde kriseplaner og ugeskemaer
  • samarbejde med patientens netværk, både private og tværfagligt (kommune, rusmiddelcenter, herberger og jobinstans)
Hvem er du?

Som sygeplejerske i Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Amager bliver du ofte den første, patienten møder, når de henvender sig i psykiatrien – måske for allerførste gang. Din rolle, som sygeplejerske, er derfor central i at skabe et trygt, fordomsfrit og professionelt møde, hvor patienten føler sig ventet og velkommen. Du bliver en del af et team, der værdsætter nærvær, samarbejde og høj faglighed – og som brænder for at hjælpe mennesker i deres mest sårbare øjeblikke.

Uanset om du er nyuddannet eller kommer fra et andet speciale, tilrettelægger vi et introduktionsforløb, der matcher dine kompetencer og ønsker. Sammen med din mentor sikrer vi, at du får den bedste start og mulighed for både faglig og personlig udvikling i jobbet.

Derudover ønsker vi at;

  • Du har lyst til at lære og har gåpåmod
  • Du er dygtig til at holde overblik, og kan lide at dagene ikke er ens
  • Du har gode samarbejdsevner, og kan arbejde i et tværfagligt team
  • Du er i stand til at sætte patienten og deres pårørende i centrum
Hos os får du

  • Relevante kurser og viden inden for fx psykopatologi, konflikthåndtering og kognitiv adfærdsterapi.
  • En arbejdsplads hvor vi hjælper og sparrer med hinanden - vi arbejder kontinuerligt med at skabe udvikling og holde fokus på godt arbejdsmiljø.
Som din kommende oversygeplejerske og en del af et fantastisk lederteam (bestående af 2 overlæger, en assisterende afdelingsleder og ut) møder du en engageret og ærlig leder, der altid har døren åben – og som sætter pris på at høre forskellige synspunkter. Jeg tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og at et trygt arbejdsmiljø med plads til humor, nysgerrighed og faglig stolthed giver de bedste resultater for både patienter og medarbejdere.

Jeg er ambitiøs på patienternes vegne og brænder for, at vores Akutmodtagelse skal være et sted, hvor alle mødes med respekt, omsorg og professionalisme. Samtidig lægger jeg vægt på en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv – for jeg ved, at glade og tilfredse medarbejdere skaber den bedste pleje.

Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen – med et smil og store forventninger til alt det, vi kan opnå sammen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Akutmodtagelsen er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter og vagt hver 3. weekend i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Er vi dine nye kollegaer?

Har du spørgsmål eller lyst til at besøge os inden du sender din ansøgning, så er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lena Theilgaard på tlf. 50901644 eller via mail lena.theilgaard-larsen@regionh.dk

Er du klar til at sende din ansøgning så send din ansøgning til os og senest den d. 4. november 2025

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.



Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Log ind