Ser du dig selv som rolig og god til at skabe genkendelige rammer? Har du erfaring med børn, der har brug for støtte i alle dele af hverdagen?
Om opgaven
Vi søger en omsorgsfuld og stabil medarbejder til at støtte en dreng med betydeligt funktionsnedsættende udviklingshæmning. Drengen er født med en sjælden genfejl (SCN2A), som påvirker hans motorik, sprog, kognition og sociale færdigheder. Han er desuden diagnosticeret med infantil autisme, som dog fylder mindre i hverdagen.
Han har ikke et verbalt sprog, men kan i nogle situationer vise sine behov – f.eks. ved at sætte sig ved spisebordet, når han er sulten. Han har brug for støtte i alle hverdagens situationer og bruger hjælpemidler som klapvogn og plejeseng. Han finder tryghed i rolige og genkendelige aktiviteter som Gurli Gris, musik, iPad og TV.
Du møder ind i hjemmet kl. 14.30 og tager imod drengen, når han bliver afleveret med skolebus. Eftermiddagen kan byde på en stille gåtur i klapvognen, bad, et let måltid og roligt samvær. Du varetager personlig pleje, herunder bleskift og støtte ved bad, og er til stede som en tryg og forudsigelig voksen.
Om dig
Du kan være uddannet pædagog, pædagogstuderende, lærerstuderende eller ufaglært med relevant erfaring. Du er god til at skabe trygge rammer med struktur og forudsigelighed. Du har lyst til at arbejde med børn med stort støttebehov.
Arbejdstid
Stillingen er på ca. 6 timer om ugen fordelt på to hverdage:
Mandag til fredag kl. 14.30–17.30 (2 dage om ugen, efter aftale).
Derudover forventes det, at du kan arbejde en til to weekenddage om måneden – enten lørdag eller søndag – typisk 4–8 timer pr. vagt.
Dette planlægges i samarbejde med familien
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk