Vil du være en del af teamet, der skaber den gode overgang ind på SDU? Vi søger fire kolleger til team Bacheloroptag

fuldtid
Vil du være en del af teamet, der skaber den gode overgang ind på SDU? Vi søger fire kolleger til team Bacheloroptag
  • Syddansk Universitet
  • Campusvej 55, 5230 Odense M

Er du typen, der hurtigt får styr på regler og systemer, og kan du formidle din viden klart, også på engelsk? Er du samtidig både serviceminded og detaljeorienteret? Så er du måske en af vores fire nye kollegaer.

På SDU vil vi give kommende studerende det bedste afsæt for at vælge uddannelse og blive optaget. Det gør vi bl.a. ved at sikre kvalificeret vejledning, effektiv sagsbehandling og ikke mindst en smidig optagelsesproces for vores kommende studerende.

Om stillingerne
Vi søger fire nye kolleger, hvoraf to skal indgå i teamet, der håndterer ansøgninger fra danske ansøgere og to skal indgå i et nyoprettet team, der skal vejlede og behandle ansøgninger fra internationale ansøgere. For de to nye kolleger, der skal indgå i det internationale optag gælder, at der vil være et særligt fokus på, at man kan kommunikere fejlfrit på både engelsk og dansk.

Stillingerne er placeret i teamet Bacheloroptag, der er et af to teams i afdelingen Preboarding. I Bacheloroptag arbejder vi tæt sammen med SDUs fakulteter for at sikre en god optagelsesproces og optage de mest kvalificerede studerende.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte at

  • behandle ansøgninger til SDUs bacheloruddannelser

  • behandle dispensationsansøgninger

  • vejlede potentielle studerende om ansøgningsprocessen i telefonen og skriftligt 

  • planlægge optagelsesprocesser i samarbejde med dine kolleger

  • medvirke i afviklingen af uniTEST, der er SDUs optagelsesprøve for ansøgerne i kvote 2

  • deltage i rekrutteringsaktiviteter for potentielle studerende

Der er tale om et arbejde med travle perioder, især forår og sommer, hvor der er stramme deadlines og mange opgaver, der skal løses i fællesskab.

Opgaverne løser vi i tæt samarbejde med SDUs fem fakulteter, SDU IT og flere andre enheder på SDU. Vi forventer derfor, at du kan skabe gode samarbejdsrelationer, sætte dig ind i de forskellige perspektiver i opgaveløsningen, samle interessenterne om det gode resultat og i det hele taget bidrage til et godt kollegialt klima.

Dine faglige kompetencer og erfaring
Vi lægger særligt vægt på, at du

  • kan kommunikere flydende og fejlfrit på engelsk og dansk – både mundtligt og skriftligt

  • har god IT-systemforståelse og lynhurtigt kan blive superbruger af de systemer, vi benytter

  • evner at sætte dig ind i en kompleks verden af lovgivning, bekendtgørelser og systemer 

  • kan bevare overblikket, arbejde systematisk og driftssikkert, overholde deadlines og sikre den nødvendige fremdrift, selvom du skifter mellem flere forskellige opgaver

  • er imødekommende og motiveres af at hjælpe ansøgerne 

  • kan give konstruktiv feedback og arbejde med et sikkert øje for kvalitet i opgaveløsningen

  • kan agere i en hverdag, hvor opgaverne er mange og forskelligartede, og hvor kursen kan skifte hurtigt

  • interesserer dig for, og måske endda har indgående viden om uddannelsessystemet

Erfaring med vejledning, sagsbehandling i uddannelsessektoren og/eller studieadministrative systemer er en fordel, men ikke et krav.

Samarbejde, ansvar og udvikling – dine personlige kompetencer gør forskellen 
Vi leder efter kolleger, der er vant til at bidrage aktivt til et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og respekt for hinanden er i fokus. Du bliver en del af et miljø, hvor vi prioriterer læring og udvikling – både i forhold til systemer, processer og din egen rolle.
Der er gode muligheder for at tage ansvar, deltage i udviklingsprojekter og styrke dine kompetencer i takt med opgavernes kompleksitet.

Du skal desuden kunne

  • trives i et tæt samarbejde med dine kolleger 

  • tage initiativ og ansvar for både dine egne opgaver og den fælles opgaveløsning

  • trives med et varieret årshjul, hvor der i perioder er høj aktivitet i driften, og i andre er fokus på planlægning og udvikling

  • have blik for helheden og formår at se enkeltsager i et større perspektiv med forståelse for, at ensartet og korrekt sagsbehandling er vigtigt

Kort om afdelingen Preboarding 
Preboarding består af to teams: Bacheloroptag med 16 medarbejdere og Rekruttering med 8 medarbejdere.

Vi er en afdeling, der vægter sparring og videndeling højt, og hos os bliver du en del af en arbejdsplads med en uformel omgangstone, et godt kollegialt samarbejde og et højt ambitionsniveau. Du kommer til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor vi sætter pris på hinandens kompetencer. Vi stiller høje krav til fagligheden og forventer, at du løbende holder dig ajour med viden og kvalifikationer.

Du bliver en del af en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på, at vi bedst løser opgaven, hvis vi giver rum til, at vi kan få både arbejds- og privatliv til at hænge sammen.

Preboarding er en afdeling i SDU Uddannelse, der rummer i alt 140 medarbejdere fordelt i alle SDUs campusbyer. SDU Uddannelse er en central og forretningskritisk enhed for SDU med et væld af samarbejdsflader på tværs af universitetet og den øvrige universitetssektor. Enheden arbejder i krydsfeltet mellem regler, mål og politik og varetager opgaver på vegne af – og i tæt samarbejde med – fakulteterne, især hvor specialisering og stordrift skaber værdi for organisationen. 

Du bedes angive i din ansøgning, om du søger en stilling med fokus på det danske eller det internationale optag.

Kontakt og ansøgning 

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder af Bacheloroptag Lisbeth Simmelhag Fabricius på 65 50 29 87 eller AC-fuldmægtig Stefan Rebsdorf Bekke på 65 50 94 07.

Ansøgningsfristen er den 27. november 2025 kl. 23.59.59. 

Samtaler finder sted i uge 49 og 50.

Jobstart 1. februar 2026.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC eller i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT. 

Ansøgning skal sendes elektronisk via linket ”Søg stilling online” nederst på siden. 

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Log ind