Genopslag I Center for Længerevarende Boformer har vi høje ambitioner og arbejder målrettet på at styrke vores specialisering inden for hjerneskadeområdet. Vi søger en engageret neuropsykolog, som vil være med til at løfte kvaliteten i vores botilbud til borgere, der efter rehabilitering ikke længere kan klare sig i eget hjem.
Om stillingen Du bliver en central del af vores tværfaglige team bestående af neuropædagog, ergoterapeut, logopæd, sygeplejerske og fysioterapeut. Teamet arbejder tæt sammen med borgerne og det pædagogiske og sundhedsfaglige personale. Du tilknyttes vores “fase 4”-botilbud Viben samt Verahus, og du vil have din daglige gang på begge botilbud, som ligger hhv. i København NV og Vanløse. Fra 2028 kommer der endnu et specialiseret og nybygget tilbud på Sluseholmen. Fælles for de tre botilbud er, at borgerne har erhvervet hjerneskade, og enkelte borgere har andre neurologiske lidelser og psykiatriske problemstillinger.
Sammen med det øvrige faglige team skal du være med til at skabe en tydelig hjerneskadefaglig kultur. Det betyder, at du både skal indgå i udviklingsarbejdet og være en synlig figur på afdelingerne. Samtidig bliver du en del af et center, hvor du kan se ind i opgaver i samarbejde med konsulenter i vores centerteam.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og trives i en rolle, hvor brobygning mellem neuropsykologi og neuropædagogik er et nøgleelement. Har du erfaring med tværfagligt samarbejde omkring hjerneskade, er det en klar fordel.
Dine opgaver - Supervisere og vejlede personale, så de får bedre forståelse for borgernes hjerneskader og behov
- Uddanne nyt personale og bidrage til udviklingen af vores uddannelsesindsats
- Udarbejde beskrivelser af kognitive udfald og støttemuligheder i vores dokumentationssystem Domus
- Formidle neuropsykologisk viden på personalemøder og i daglig dialog
- Gennemføre neuropsykologiske udredninger efter behov
- Tilbyde støttende og psykoedukative samtaler med borgere
- Afholde møder med pårørende for at sikre indsigt i borgerens funktionsniveau
- Bidrage til “det rigtige match” og “den gode indflytning” ved nye borgere
Om dig - Du er neuropsykolog, og har du relevant erfaring, gerne indenfor erhvervet hjerneskade, er det en klar fordel
- Du arbejder selvstændigt og kan navigere i tværfaglige teams
- Du har forståelse for neuropædagogik eller vil gerne udvikle dette område sammen med os
- Du evner at formidle komplekst stof på en tilpasset og motiverende måde
- Du trives med både kliniske opgaver og undervisning/supervision
- Du motiveres af at være med til at bygge noget op i en organisation
Om vores tværfaglige team på Verahus og Viben Vi er et ambitiøst og engageret team, hvor samarbejde og videndeling er i højsædet. Du vil blive mødt af en åben og støttende kultur, hvor vi vægter faglig udvikling højt, hvor vi løfter opgaverne i fællesskab, og hvor vi deler både usikkerheder og succeser.
Ansættelsesvilkår Din funktion vil være fordelt på to matrikler. Det øvrige faglige team er fordelt på de to samme matrikler.
Ekstern supervisionsordning tilbydes.
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor balancen mellem arbejdsliv og fritid vægtes højt.
Løn efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer. Vi indhenter straffeattest og referencer ifm. en evt. ansættelse.
Mere information Kontakt gerne socialfaglig konsulent i det faglige team Trine Thyrsted Klinkby på 21 39 74 59. For spørgsmål vedrørende ansættelsesforhold kan botilbudsleder Jesper Bertram Andreasen kontaktes på 21 55 44 13.
Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning og dit CV.
Søg via linket senest mandag den 22. september 2025 Ansættelsessamtaler forventes afviklet over to runder hhv. den 6. og 8. oktober 2025.