Hvis du motiveres af at gøre en forskel ved at sikre et resilient regionalt beredskab for vores næsten 20.000 ansatte, så de kan fortsætte deres arbejde for vores 850.000 borgere, har du nu muligheden for at blive en af vores nye beredskabskonsulenter.
Bliv en del af Regional Beredskabsudvikling og -Støtte
Regional Beredskabsudvikling og -Støtte, også kaldet ReBUS, er en central funktion, der arbejder med beredskab og sikkerhed bredt i hele regionen. Vi tilbyder en spændende stilling som beredskabskonsulent, hvor du skal bidrage til at skabe en robust beredskabskultur og resilient kriseparathed. Funktionen er en del af Koncern Digitalisering og vi har en vigtig opgave i at gå forrest og inspirere til, at beredskabet bliver prioriteret højt i hele regionen.
Som beredskabskonsulent skal du medvirke til at udvikle analyser af praksisnære risici, der kan påvirke Region Sjælland. Du skal også arbejde med at udvikle, støtte, implementere og evaluere regional krisestyring samt sikre sammenhæng mellem regionens kerneopgaver, beredskab og krisestyring.
Yderligere opgaver inkluderer støtte og rådgivning til virksomhedsområder i beredskabs- og krisestyringsopgaver, støtte til strategisk niveau, bidrag til materiale til regionale beredskabsmøder, og deltagelse i udviklingsprojekter og workshops, der understøtter regionens fremtidige beredskab.
Kollegial sparring og stor beslutningskraft
Du bliver en del af enheden Beredskab og Sikkerhed, hvor du tilknyttes funktionen Regional Beredskabsudvikling og -Støtte. Funktionen er kun et par år gammel, og det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv bidrage til en fortsat udvikling og styrkelsen af enheden.
I Regional Beredskabsudvikling- og Støtte vil du opleve, at kollegial sparring og stor beslutningskraft er faste dele af jobbet. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi bl.a. arbejder på at være modige og prøve nye ting af.
”Jeg ser frem til at få en kollega, der kan være med til at bidrage til vores spændende regionale beredskabsarbejde. For mig er det meget vigtigt, at den enhed kan arbejde på både strategisk og operationelt niveau, og at vi møder vores regionale kolleger i øjenhøjde og kommunikerer den beredskabsfaglige opgave på en konstruktiv måde med fokus på at skabe udvikling" - Din kommende Teamleder Magnus.
Læs mere om os som arbejdsplads.
Erfaring med beredskab og gode samarbejdsevner
Interesseret?
Du er også velkommen til at sende os dit CV og en kort ansøgning senest den 17. oktober 2025. Vi ønsker tiltrædelse 1. januar 2026 eller hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem regionerne og forhandlingsberettiget organisation. Arbejdstiden er 37 timer inkl. betalt frokost. Du bliver ansat af Region Sjælland. Din daglige arbejdsplads vil være i Koncern Digitalisering i Ringsted.
Det er som udgangspunkt en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Hvis du har spørgsmål til selve indholdet i stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Magnus Gade Christiansen på mail magch@regionsjaelland.dk eller tlf. 60 68 82 34.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.
#stærkesttildigitalisering
Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.