Sygeplejerske med flair for planlægning søges til fast stilling som ressourceplanlægger i Sygehjemmeplejen HirtshalsOm stillingenVi søger en
ambitiøs og engageret sygeplejerske, som har lyst til at bringe sine faglige og organisatoriske kompetencer i spil som ressourceplanlægger. Du bliver en del af et stærkt planlæggerteam, hvor vi sammen sikrer en velfungerende og sammenhængende hverdag for både borgere og kolleger.
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt – men vi er åbne for dialog, hvis du har andre ønsker. Mødetidsrummet kan planlægges fra kl. 6.30 og indtil kl. 15.30 og vi dækker hinanden ved ferie og fravær.
Du får ansvar for:
- Ruteplanlægning for både SOSU-personale og sygeplejersker i dag- og aftenvagt
- Vagtplanlægning med overblik 4 uger frem
- Deltagelse i og planlægning af tværfaglige konferencer og møder
- Sparring med kolleger omkring komplekse borgerforløb
Du skal kunne navigere i spændingsfeltet mellem
drift og politiske beslutninger, og være med til at sikre, at både borgernes behov og medarbejdernes kompetencer tænkes ind i planlægningen.
Hvem er vi?Hos os bliver du en del af en
uhøjtidelig og fagligt stærk arbejdsplads, hvor vi arbejder tæt sammen – på tværs af faggrupper og funktioner. Vi tror på, at vi med
åbenhed, faglighed og fællesskab skaber de bedste løsninger og har en klar holdning til, at vi
løfter i flok. Derfor er de overordnede værdier
tillid, dialog og arbejdsglæde i fokus hver eneste dag.
Vi arbejder ud fra konceptet
Fremtidens Hjemmehjælp, hvor målet er at støtte borgerne i at blive eller forblive mest muligt selvhjulpne, samtidig med at de svageste får den nødvendige hjælp. Vi lægger vægt på
trivsel, kontinuitet og kvalitet – både for borgere i samarbejde med de pårørende samt for og med medarbejderne.
Vi tilbyder dig- En arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger
- Et tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne aktører
- En hverdag med faglige udfordringer, hvor vi tænker kreativt og løsningsorienteret
- En fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed og udvikling
Vi forestiller os, at du...- Er uddannet sygeplejerske og har lyst til at arbejde med planlægning og koordinering
- Har erfaring med FSIII, SEL og SUL (eller lyst til at lære det)
- Er en holdspiller, der bidrager til fællesskabet og det gode samarbejde
- Har overblik, struktur og systematik i din tilgang
- Kan træffe beslutninger og stå ved dem – også når de er svære
- Har lyst til at lære nyt og bruge IT som et aktivt redskab
Praktiske oplysningerLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst
📞 Vil du vide mere? Kontakt afdelingsleder Anita Møller Olsen på tlf. 23 69 39 68 eller assisterende afdelingsleder Tina Kjærgaard Pedersen på tlf. 30 85 05 41. Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en snak.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstidDet betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning onlineDu sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Ansøgningsfrist den 25/9 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29/9 2025
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.