Vil du som jurist være med til at forme fremtidens IP-strategi og kommercialisering af forskning på KU?

fuldtid
Vil du som jurist være med til at forme fremtidens IP-strategi og kommercialisering af forskning på KU?
  • KU - FA - Kbh K
  • Tagensvej 16, 2200 København N
Københavns Universitet er Danmarks største forsknings- og uddannelsesinstitution med en central rolle i samfundets udvikling. Vi arbejder for at omsætte banebrydende forskning til løsninger, der skaber værdi for samfundet, erhvervslivet og kommende generationer.

Vi søger en senior jurist, der brænder for innovation og IP, og som vil være med til at styrke universitetets kapacitet til at håndtere immaterielle rettigheder strategisk og effektivt – fra idé til spin-out og licensering.

Om rollen

Du bliver en nøglespiller i et team, der understøtter hele innovationskæden og sikrer, at KU’s forskning får størst mulig impact. Din rolle bliver følgende:

  • Kontrakter og forhandling
    Forhandle og formulere licensaftaler med tredjepart og spin-outs. Udarbejde ejeraftaler, IP-overdragelsesaftaler og standardaftaler (NDA, MTA, samarbejdsaftaler). Rådgive om rettighedsfordeling, compliance og risici.
  • IP-strategi og beskyttelse
    Udvikle IP-strategier for forskningsprojekter og spin-outs i samarbejde med Innovationsrådgivere fra KU Lighthouse. Juridisk rådgive om patenter, ophavsret, varemærker og forretningshemmeligheder. Sikre KU’s juridiske position i et stærkt innovationsøkosystem.
  • Post-deal management
    Følge op på licensaftaler, royaltybetalinger og IP-portefølje. Genforhandle aftaler og sikre overholdelse af kontraktlige forpligtelser.
  • Non-patent IP og kapacitetsopbygning
    Rådgive om ophavsret, softwarelicenser, databaser og open source. Udvikle guidelines og deltage i træning af forskere og spin-outs i IP og kontrakter.
Du vil blive ansat i sektionen Forsknings- og IP-jura i KUs Innovationsafdeling, der er en del af universitets administration.

Hvad vi tilbyder

  • En central rolle i et af Danmarks mest ambitiøse innovationsmiljøer.
  • Mulighed for at præge strategiske initiativer og opbygge nye processer.
  • Samarbejde med eksperter inden for IP, patenter og kommercialisering.
  • KU har en stærk pipeline af spin-outs og licensprojekter – du skal være med til at til at realisere dette potentiale.
  • Du bliver en del af et miljø, hvor forskning møder forretning – og hvor dine juridiske kompetencer er med til at skabe nye virksomheder og løsninger med global betydning.
Hvem er du?

Vi leder efter en jurist, der ikke kun har styr på det juridiske regelsæt, men også er i stand til at omsætte forskning til konkrete aftaler. Du har:

  • Juridisk baggrund (cand.jur. eller tilsvarende) og solid erfaring - enten fra det offentlige og/eller fra det private - med IP, kontrakter og forskning samt forståelse for de juridiske rammer inden for startups, selskabsret og tilstødende juridiske områder.
  • Evne til at navigere i en kompleks organisation og skabe stærke relationer.
  • Politisk tæft og strategisk forståelse.
  • Lyst til at udvikle dig som faglig specialist og bidrage til nye samarbejdsmodeller.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten (AC-overenskomsten) med en indplacering som specialkonsulent eller chefkonsulent under hensyntagen til kompetencer og erfaring. Der er mulighed for forhandling af individuelt tillæg efter kvalifikationer.

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer.

Ansættelsesstart den 1. marts 2026 eller efter aftale

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Søg stillingen

Søg stillingen via KU’s jobportal senest den 14. januar 2026 vedlagt ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Yderligere oplysninger

Kontakt Sektionsleder for Forsknings- og IP-jura, Frank Bøgh Madsen, fram@adm.ku.dk, tlf. 93565787 eller Sektionsleder for KU Lighthouse, Karin Beukel, kabe@adm.ku.dk, tlf. 50507216 eller besøg: Forsknings- og IP-Jura – Københavns Universitet og
KU Lighthouse – Københavns Universitet

Log ind