Vil du skabe trygge rammer og støtte en kvinde i måltider og hverdag?

deltid
Vil du skabe trygge rammer og støtte en kvinde i måltider og hverdag?
  • DUOS A/S
  • 2400 København NV

Vil du være med til at gøre en konkret forskel i en ung kvindes liv? Og har du erfaring med måltidsstøtte og med at skabe overblik og ro i hverdagen? Så læs videre!

Om opgaven

Vi søger en medarbejder, der kan støtte en 32-årige kvinde med autisme og spiseforstyrrelse i hendes hverdag. Hun har brug for hjælp til at skabe struktur i ugen, få overblik over sine opgaver og forvalte sin energi, så hun ikke presser sig selv for hårdt. Hun trives bedst i et struktureret og forudsigeligt miljø og ønsker støtte til at opnå større fleksibilitet og selvstændighed omkring mad og måltider.

Du skal støtte hende i at følge sin kostplan, lave mad sammen med hende og være til stede under måltider. Derudover kan der forekomme sms'er eller opkald, hvor hun søger støtte til at håndtere måltider eller situationer, der kræver energimæssig regulering. Opkald og beskeder planlægges i samarbejde med hende.

Opgaven indebærer også at støtte hende i at afstemme hverdagens aktiviteter, så hun får en uge med balance mellem hvile og aktiviteter.

Om dig

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring med spiseforstyrrelser og måltidsstøtte.
  • Er god til at skabe forudsigelighed og rammer, der understøtter en tryg hverdag.
  • Har blik for at aflæse behov og tilpasse din støtte derefter.
  • Kan tage ansvar for relationen og indgå respektfuldt i samarbejdet.
  • Har erfaring med hverdagsrutiner og kan støtte i opgaver med ro og overblik.

Uddannelse som pædagog eller lignende er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du har erfaring og kan møde borgeren med ro, respekt og engagement.

Arbejdstid

Stillingen er på 6 timer om ugen og fordeles således:

Lige uger: 

  • Mandag eller tirsdag kl. 16.30–19.30 
  • Op til 3 timer løbende via sms eller opkald efter aftale.

Ulige uger: 

  • Mandag eller tirsdag kl. 16.30–18.30
  • Fredag 3 timer, som placeres i tidsrummet kl. 10–17. 
  • Op til 1 timer løbende via sms eller opkald efter aftale.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Job ID: 176534

Log ind