Præhospitalet søger en erfaren ambulancebehandler, paramediciner eller sygeplejerske til sygebesøgsbilen i Lægevagtens Natberedskab i Aarhus med start 1. februar 2026.
Præhospitalet har siden 1. marts 2024 bemandet tre beredskaber i Lægevagtens Natberedskab, der kører ud til sygebesøg hos borgere med akut ikke-livstruende sygdom eller skade i nattetimerne.
Der er tale om en forholdsvis ny regional funktion og opgave, hvor erfarne ambulancebehandlere, paramedicinere og sygeplejersker er med til at udvikle en helt ny og spændende opgaveportefølje inden for det præhospitale område.
Vi søger nu en ny medarbejder, der kan starte 1. marts 2026 eller efter aftale. Du vil gennemgå et uddannelsesforløb, inden du indgår i driften.
Du får en spændende stilling i et aktivt og udfordrende miljø med gode muligheder for at udvikle stillingen og ikke mindst den regionale funktion.
Sygebesøgsbilerne i Lægevagtens Natberedskab
Som medarbejder i sygebesøgsbilerne i Lægevagtens Natberedskab tager du på sygebesøg hos borgere, der er telefonvisiteret af læger og sygeplejersker i Lægevagtens Natberedskab i timerne fra kl. 23-08.
Her står du for at gennemføre kompetent og omsorgsfuld undersøgelse, vurdering og behandling af borgerne. Opgaverne løses i samråd med læger i Lægevagtens Natberedskab, som du konfererer med via telefon eller video.
Sygebesøgsbilerne kører primært til subakutte opgaver, men du vil også kunne blive disponeret til udvalgte tidskritiske tilstande - for eksempel hjertestop - sammen med ambulance og akutlægebil.
Kompetencemæssigt løft
Opgaverne i Lægevagtens Natberedskab er nye for både paramedicinere, ambulancebehandlere og sygeplejersker. Vi lægger derfor vægt på, at du som medarbejder får et solidt fagligt udgangspunkt for at varetage funktionen. Du kan derfor se frem til et fokuseret uddannelsesforløb bestående af både teori og praktik.
Vi ser gerne, at du allerede har erfaring inden for det akutte område. Uddannelsen bygger oven på denne erfaring og vil give dig en grundlæggende forståelse for de primære sundhedsfaglige problemstillinger, som du skal varetage i Lægevagtens Natberedskab. Den vil også give dig redskaber til at undersøge, vurdere og behandle borgeren i samråd med en læge.
Mulighed for ønskestilling
Du bliver ansat som udgangspunkt til én vagt pr. uge. Du bliver en del af et samlet team på 26 medarbejdere.
Du vil få primær tilknytning til Præhospitalet base på Bautavej i Aarhus V.
Hvis du er ambulanceuddannet, får du mulighed for at kombinere vagterne på sygebesøgsbilen med vagter på én af Præhospitalets ambulancer (12-timers vagter). Ligeledes rummer OK 24 mulighed for at kombinere stillingen med en døgnvagtsstilling.
Hvis du er sygeplejerske, vil du blive ansat efter konkret aftale i kombination med andre kliniske funktioner.
Der er gode muligheder for individuelle løsninger, hvor du får indflydelse på den endelige sammensætning af din stilling.
Din profil
Ambulancepersonale skal have kørekort kategori B og C. Sygeplejersker skal have kørekort kategori B.
Der indhentes straffeattest og børneattest.
Vi tilbyder
Din nye arbejdsplads
Du ansættes i Præhospitalet.
Præhospitalet har ansvaret for ambulancedriften i Region Midtjylland. Vores hovedopgave og vision er ”at sikre rette hjælp i rette tid til alle patienter”. Præhospitalet har som de øvrige hospitaler i regionen både drifts-, behandlings-, uddannelses-, kvalitetssikrings- og forskningsmæssige opgaver. I Præhospitalet møder du kollegaer med mange forskellige fagligheder, men fælles for alle er, at vi stræber efter at gøre det bedste for patienterne.
Læs mere om Præhospitalet her.
Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med FOA (ambulancepersonale) eller DSR (sygeplejersker).
Sådan ansøger du
Du søger nemt stillingen via linket "Ansøg" nederst på siden. Her vil du blive bedt om at udfylde kontaktoplysninger samt vedhæfte motiveret ansøgning og et opdateret CV.
Beskriv gerne dine ønsker til stillingskombination i din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 5/1 2026.
Der afholdes samtaler den 12/1 2026.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte funktionsleder Morten Herlev på tlf. 51 15 21 51.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.