Vil du prøve kræfter med ledelse? Bliv assisterende plejehjemsleder på Plejehjemmet Nørremarken i Køge Kommune

fuldtid
Vil du prøve kræfter med ledelse? Bliv assisterende plejehjemsleder på Plejehjemmet Nørremarken i Køge Kommune
  • Køge Kommune
  • Ølbyvej 50, 4600 Køge
Er du klar til at tage skridtet ind i ledelse – med fokus på faglig kvalitet og udvikling? Og vil du være med til at sikre trygge rammer og meningsfulde hverdage for beboerne på Plejehjemmet Nørremarken?

Så er det måske dig, vi søger i vores nyoprettede stilling som assisterende plejehjemsleder i Køge Kommune.

Om stillingen

Som Assisterende Plejehjemsleder bliver du en del af vores ledelsesteam på Nørremarken. Du får et særligt fokus på den faglige ledelse – især sygeplejen – mens plejehjemslederen har det overordnede administrative ansvar. Sammen sikrer I, at beboerne oplever værdighed, tryghed og høj faglig kvalitet i hverdagen

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Stå i spidsen for den sygeplejefaglige ledelse og sikre kvaliteten hen over døgnet
  • Udvikle fagligheden i huset – herunder forberede tilsyn samt kvalitetssikring (bl.a. UTH, audits, Triage)
  • Faglig personaleledelse: Sikre oplæring af nye medarbejdere, faglige match af personale og beboere samt kompetenceafklaring og -udvikling
  • Samarbejde med plejehjemslægen, Regionen og interne enheder som Kvalitets- og Demensenheden
  • Være ansvarlig for elever og studerende.
  • At agere stedfortræder for plejehjemslederen ved fravær og varetage uddelegerede opgaver.
    Du assisterer ligeledes plejehjemslederen med at overholde de økonomiske rammer samt indgår i samarbejdet omkring personaleopgaver og håndtering af eventuelle klagesager.

Du bliver en del af en organisation, der arbejder aktivt med reformer og udvikling på ældreområdet – hvor vi prioriterer faglighed, læring og samarbejde.

Hvem er vi

Plejehjemmet Nørremarken ligger i naturskønne omgivelser og tæt på Køge centrum. Vi danner rammen om hjem og bolig for 61 beboere. Vi har en meget skøn lukket have som bruges flittigt når vejret tillader det. Nørremarken er opdelt i fire afdelinger. To somatiske afsnit med i alt 34 beboere samt to skærmede afsnit med tilsammen 27 beboere.

Vi er ca. 80 fastansatte medarbejdere, og vi består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker samt aktivitetsmedarbejdere.

Du bliver en del af et engageret lederteam og får tæt sparring med plejehjemslederen og kolleger på tværs af området.

Du vil sammen med den øvrige teamledergruppe deltage i faste møder på tværs af området samt til månedlige lederdage.

Hvem er du

Det er et krav, at du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation. Vi forventer derudover, at du har bred klinisk erfaring. Det er en fordel, hvis du har en lederuddannelse, og ellers skal du være indstillet på at erhverve den hos os.

Vores rette kandidat har:

  • Lyst til ledelse, og ønsker at opnå erfaring og udvikle sig i rollen.
  • Indsigt i andre fagområder på sundheds- og ældreområdet. Du skal have interesse i at lede medarbejdere udenfor dit eget fagområde.
  • Evnen til at arbejde med kultur, læring og datadreven ledelse.
  • Har gode kommunikationsevner og kan skabe struktur og overblik.
  • Udstråler naturlig autoritet og møder andre med imødekommenhed og respekt.

Vi lægger vægt på, at du har blik for helheder, er tålmodig og kan håndtere både faglige og personlige udfordringer med ro og tydelighed.

Ansøgning og vilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfristen er onsdag den 3. december 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 49 og primo uge 50. Vi foretrækker at du søger stillingen online: Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026.

Du vil få tjenestested på Ølbyvej 50, 4600 Køge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Bettina Krumbæk Trenckner på 21 51 87 86, mail: bettina.trenckner@koege.dk.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Log ind