Vil du lege med os i vores børnehave? Citronsommerfuglene i Kridthuset søger en pædagog.

fuldtid
Vil du lege med os i vores børnehave? Citronsommerfuglene i Kridthuset søger en pædagog.
  • Aarhus Kommune
  • Saralyst Allé 56, 8270 Højbjerg

Om jobbet:


Drømmer du om at blive en del af et stort hus, hvor du kan sætte din faglighed i spil, så læs endelig videre. Her i Kridthuset er vi normeret til 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Vi er et stort hus og det ser vi som en styrke.

Du får mange erfarne men også nyuddannede kolleger på tværs af alder, køn og interesser. Vi arbejder på hver dag at skabe et mangfoldigt børneliv, hvor vi lærer af hinanden og konstant udvikler vores læringsmiljøer i takt med børnenes behov. Vi arbejder ud fra det fælles pædagogiske grundlag, der bygger på et børnesyn, hvor vi ser børn som dem, der altid gør deres bedste – og hvor det er vores opgave som voksne at tilpasse os og skabe de rette rammer for deres trivsel og udvikling. Vi ønsker at skabe en tryg, understøttende og udviklende hverdag for alle vores børn. Vi prioriterer fællesskabet højt og glæder os til at byde dig velkommen, som en del af det.

Vi søger en pædagog der brænder for legen med børnene. Du kan facilitere lege for alle børn, også for dem der ikke selv kommer naturligt med i legen. Du sætter dig selv i spil og er med på at være en del af en meget alsidig hverdag, hvor der er mange bolde i luften, og hvor du både er forbillede og vejviser for børnene. Du har et godt overblik i både de mindre og de større sammenhænge, da vi både arbejder gruppevis og på tværs af stuerne.

Du er en engageret og uddannet pædagog der drømmer om at arbejde i børnehave med børn i alderen 3-6 år. Vi er meget udenfor, så brænder du for udeliv og udeleg, er vi den helt rigtige børnehave for dig. 

Vi leder efter dig, der trives i et team og har en stærk faglighed, hvor du aktivt reflekterer over og kan sætte ord på din praksis. Du værdsætter at arbejde i et kollegialt fællesskab, hvor vi i fællesskab tager ansvar og bruger hinandens ressourcer, så det kommer børnene til gavn.


Din profil:
Du er uddannet pædagog med lyst til at arbejde med børn i alderen 3-6 år, og er du nyuddannet er vi parate til at tage godt imod dig i dit nye arbejdsliv som pædagog.

  • Du kan arbejde metodisk og struktureret.
  • Du er en holdspiller som er loyal i forhold til fælles beslutninger og du bidrager til et positivt arbejdsmiljø.
  • Du er god til at føre planer ud i livet.
  • Engageret i børns trivsel, læring, udvikling og dannelse og har gode relationskompetencer.

Du er selvstændig, men også en god sparringspartner for dine kolleger.

Derfor skal du vælge os:
 

Vi tilbyder et stærkt fagligt kollegialt fællesskab med erfarne, nyuddannede, unge og ældre pædagoger.

  • Mulighed for faglig sparring og udvikling, hvor vi sammen arbejder med, og løbende justerer vores pædagogiske praksis.
  • Et hus, der ser børn som kompetente individer, og som altid stræber efter at skabe trygge og stimulerende læringsmiljøer.

Hvis du har lyst til at blive en del af et dedikeret team, der sætter børnenes trivsel og udvikling i centrum, hører vi gerne fra dig!

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.




Hvis du vil vide mere:

Tøv ikke med at besøge os og se de rammer du søger en stilling i. Bemærk dog at der er lukket i juleferien.
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Christina Pedersen på mail pedchr@aarhus.dk eller ringe på tlf. 4185 8555. 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  8. januar 2026
 
Vi indkalder løbende til samtale

Om os


 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Log ind