Om stillingen
Vi tilbyder et spændende uddannelsesforløb i vores økonomiafdeling. Opgaverne tilpasses uddannelsen, og vil indeholde:
· Kreditor- og debitorstyring
· Bogføring og Fakturering
· Generelt regnskabskendskab og praksis
· Planlægning, koordinering og administrative opgaver
· Ordrehåndtering – fra start til mål
· Kundekontakt og kundesupport
· Kommunikation e-mail, web, telefon
· Diverse ad hoc- opgaver til husets drift
I løbet af uddannelsen kommer du rundt i de andre afdelinger, og du vil på den måde opnå et indgående kendskab til Navteam.
Om os
Navteam A/S er beliggende i Svendborg, med datterselskab i Malaysia, og med søsterselskaber worldwide via vores spanske ejer, Grupoarbulu. Vi rådgiver om, sælger og servicerer markedsledende navigations- og kommunikationsudstyr til den professionelle maritime sektor. Vi er dedikerede til at levere den rigtige løsning til kunden, og vi går gerne den ekstra mil.
Vi søger
Vi søger en elev, som
· har afsluttet en relevant uddannelse (EUX, STX, HHX, HF, finansøkonom eller lign.)
· er struktureret, engageret og har lyst til at lære
· kan kommunikere godt både mundtligt og skriftligt, gerne både dansk og engelsk
· har flair for tal og IT
Vores kommende elev er åben, udadvendt og har en positiv tilgang til arbejdet. Du er ansvarsbevidst, mødestabil og pligtopfyldende, ligesom du er nysgerrig efter at lære nye ting.
Vi tilbyder
En solid uddannelse i en international virksomhed med et stærkt fagligt miljø. Du bliver en del af et team, der støtter din læring og faglige vækst, og som har øje på netop dit udviklingspotentiale.
Vi har en god intern kultur, der er præget af ambitioner, engagement, fleksibilitet og ansvarsbevidsthed, og hvor godt samarbejde går hånd i hånd med trivsel og godt humør.
Arbejdstid 37 timer/ugen. Løn efter gældende takst. Pensionsordning og Sundhedsforsikring.