Vil du arbejde med forskelligartede opgaver i et spændende og stærkt fagligt miljø? Så er et studierelevant job i et departement måske noget for dig. I Transportministeriet er vi med til at forme fremtidens Danmark. Vi står midt i en tid med store og spændende opgaver – det kan være alt fra en gennemgribende modernisering af jernbanenettet til metroprojekter og en mere sikker trafik. Vores arbejde påvirker tusindvis af menneskers hverdag – og vi har brug for dygtige kollegaer, der har lyst til at være med. Lige nu søger vi to studenter til departementets Kontrakt- og Banekontor, og vi håber, du vil overveje, om det kunne være dig.
Hvad kan vi tilbyde dig? Vi lægger vægt på at kunne tilbyde attraktive studiejobs. Du vil derfor komme til at møde studenter fra flere forskellige studieretninger, som fx jura, statskundskab og økonomi. Desuden får du:
- et job tæt på den politiske virkelighed, hvor du får ansvar og indflydelse fra start
- en fleksibel hverdag, så arbejde og studie kan gå hånd i hånd
- et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, og der er plads til både grin og fordybelse
Din hverdag hos os Kontoret består af 10 engagerede medarbejdere
. Som student vil du opleve et arbejdsmiljø med meget personlig frihed, men også med et stort individuelt ansvar. Vi tilbyder et job med god mulighed for faglige udfordringer og indflydelse på de konkrete arbejdsområder.
Du kommer til at beskæftige dig med flere forskelligartede opgaver inden for Kontrakt- og Banekontorets område, som har ansvaret for de statslige tog- og færgekontrakter, taxiområdet og jernbanen i Danmark. Opgaverne vil rumme både juridiske, økonomiske og politiske problemstillinger vedrørende kontorets større projekter og forskellige løbende opgaver, herunder:
- Udarbejdelse af notater, mødemateriale etc.
- Ministerbetjening
- Informationssøgning og analysearbejde
- Besvarelse af borgerhenvendelser
- Ad hoc-opgaver
Hvad siger dine kommende kollegaer? Vi kunne skrive en hel del om, hvorfor vi synes, at Transportministeriet er en god arbejdsplads – men måske siger det mere at høre det fra dem, der allerede er her:
”
Det bedste er, at man får ansvar hurtigt – og vi altid er gode til at hjælpe og sparre med hinanden.” (Kasper Tindbæk, Fuldmægtig)
Er du den, vi leder efter? Du er studerende på en videregående uddannelse. Om du der stud.jur. stud.scient.pol., stud.polit. eller andet er ikke det, vi kigger først på. Det vigtigste er, at du har lyst til og mod på at komme ind at arbejde i et departement.
Som person er du ansvarsbevidst, du har en positiv tilgang, og du er i stand til at holde overblikket over mange forskelligartede opgaver.
Løn- og ansættelsesvilkår Den ugentlige arbejdstid aftales i forhold til den enkelte student, og ansættelsen sker i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten samt organisationsaftalen HK/STAT. Der er gode muligheder for frihed i forbindelse med eksamenslæsning.
Du vil blive ansat i departementet, og du kan derfor i løbet af din ansættelse få mulighed for at prøve kræfter med forskellige områder.
Yderligere oplysninger Du er meget velkommen til at ringe til Fuldmægtig Nanna Jørgensen, hvis du vil høre nærmere om jobbet.
Departementets hovednummer er 4171 2700.
Din ansøgning Send din ansøgning inkl. karakterudskrift fra din uddannelse
senest den 17. september 2025. Du ansøger via et link, som du finder nederst i stillingsopslaget på vores hjemmeside,
www.trm.dk.
Skriv meget gerne i din ansøgning, hvor du har set stillingsopslaget.
Transportministeriet ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor arbejder vi aktivt for at skabe en inkluderende kultur, hvor forskellige perspektiver og baggrunde bidrager til stærkere løsninger. Som en del af dette arbejde er vi medlem af foreningen Lige Adgang,
der arbejder for at fremme mangfoldighed og tilgængelighed i arbejdslivet.