Vil du gøre en forskel hver dag? Bliv SPS-vejleder hos TEC!

fuldtid
Vil du gøre en forskel hver dag? Bliv SPS-vejleder hos TEC!
  • TEC Gladsaxe
  • Tobaksvejen -19 15, 2860 Søborg
Drømmer du om et job, hvor du virkelig mærker, at du gør en forskel? Hvor du hver dag støtter elever i deres uddannelse og hjælper dem med at finde struktur, overblik og motivation? Så er stillingen som SPS-vejleder hos TEC – Technical Education Copenhagen måske noget for dig!


Din hverdag på TEC
Som SPS-vejleder bliver du en del af vores dedikerede og erfarne SPS-team, hvor vi arbejder målrettet for at sikre trivsel og gennemførelse for elever med specialpædagogiske udfordringer.

SPS-arbejdet foregår på uddannelserne i Gladsaxe både GF1, GF2 og hovedforløb. I Gladsaxe har vi på TEC følgende uddannelser: Bygningsmaler, Blikkenslager, Køletekniker, Serviceassisten, VVS og energi og Smed.

I dit daglige arbejde vil du også arbejde tæt sammen med lærere og uddannelsesledere for at sikre en sammenhængende SPS-indsats, der gør en reel forskel for den enkelte elev i deres erhvervsuddannelse.



Dine arbejdsopgaver vil være at:

  • Vurdere og søge den rette støtte til eleverne.
  • Afholde støtteforløb og dokumentere indsatsen.
  • Samarbejde tæt med undervisere og ledelse.
  • Støtte elever både individuelt og i grupper (klasseundervisning/studiecaféer).


Vi tilbyder dig

Som vores kollega på TEC bliver du en del af en engageret og kompetent afdeling med et stærkt fagligt fællesskab.

Du bliver en del af SPS- og vejlederteamet på Campus Gladsaxe, som er sammensat af dig, to andre SPS-vejledere og to uddannelsesvejledere. Derudover bliver du en del af det tværgående SPS-team på tværs af TEC, der i alt tæller ti fagligt stærke kolleger.

Hos os har vi gode rammer for at skabe et trygt, levende og innovativt læringsmiljø samt en åben og respektfuld dialog – og et samarbejdsmiljø på tværs af TEC’s campusser.



Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse (fx pædagogisk, specialpædagogisk eller lignende) eller arbejdserfaring, der kan vise indblik og forståelse i området. Du har gerne erfaring med SPS-vejledning samt ordblindetest og støtteteknologier.

Derudover har du:

  • Vejledning eller undervisning af elever med læse- og matematikvanskeligheder.
  • Erfaring med at støtte elever med multiple diagnoser og udviklingsforstyrrelser.
  • Erfaring med motivationsarbejde, mestring og barrierer håndtering
  • En empatisk og anerkendende tilgang i dit arbejde.
  • Gode samarbejdsevner samt stærke organisatoriske og administrative kompetencer.
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat eller mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.
Stillingen er på fuld tid med 37 timer om ugen. Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på Campus Gladsaxe.

Vi ser frem til at byde dig velkommen så snart som muligt eller senest den 1. februar 2026.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse som SPS-vejleder vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.



Interesseret?
Synes du overstående lyder interessant, ser vi frem til at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest den 7. december 2025.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via ansøgningslinket i opslaget.
Vi holder ansættelsessamtaler 11. december.

Har du spørgsmål? Kontakt SPS-vejleder Mads Schlein Andersen msan@tec.dk /+45 2545 3239, SPS-vejleder Lærke Schrøder Sahl lss@tec.dk /+45 2545 3402 eller uddannelsesleder Pia Pode Milwertz på ppm@tec.dk / +45 25 45 36 97.



Vil du vide mere om TEC

Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation. Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Log ind