Vil du gøre en forskel for unge i udsatte positioner? Så skal du søge stillingen som Ungekontaktens nye psykolog.

fuldtid
Vil du gøre en forskel for unge i udsatte positioner? Så skal du søge stillingen som Ungekontaktens nye psykolog.
  • Gentofte Kommune
  • Margrethevej 14, 2900 Gentofte

Ungekontakten i Gentofte kommune søger en psykologfaglig ressource, der skal være med til at styrke vores indsatser med at skabe udvikling for unge, som står i sårbare livssituationer.

Du får en selvtilrettelæggende hverdag, hvor du både arbejder direkte med unge og forældre, samt understøtter det socialpædagogiske personale gennem din psykologfaglige indsats.

Vi udvikler os sammen – og med de unge

Vi er et nytænkende hus, hvor vi løbende afprøver nye metoder og former for støtte. Vi tror på, at udvikling sker i fællesskaber – både blandt kolleger og de unge imellem. Derfor vægter vi et stærkt fagligt miljø højt, hvor vi reflekterer sammen og eksperimenterer med nye måder at skabe indsatser for, og med de unge på.

Du bliver en nøgleperson i en helhedsorienteret indsats

I Ungekontakten arbejder vi mentaliseringsbaseret ud fra et ressource- og færdighedsorienteret mindset. Vi er i gang med at udvikle en pædagogisk metode, der bygger på en aktivitets- og erfaringsbaseret tilgang, som du også vil få mulighed for at præge og videreudvikle. Som psykolog bliver du en vigtig sparringspartner for vores kontaktpersoner og træder til, når opgaven med at håndtere de unges udfordringer kalder på din psykologfaglige indsats.

Du vil ved behov facilitere samtaler med de unge og deres kontaktpersoner, hvor du med dine faglige perspektiver medvirker til at kvalificere den pædagogiske indsats. Når familiedynamikken udfordrer den unges udvikling, står du klar til at intervenere i familien og kan sætte den unges perspektiv og trivsel i centrum.

Du faciliterer ungegrupper, hvor vi kan arbejde med temaer som f.eks. identitet, diagnoser, livsmestring eller familiedynamik, og du understøtter forældrenes evner til at håndtere de unges udfordringer gennem tiltag som netværksgrupper, workshops og temaaftener.

Dine kolleger vil trække på din viden i komplekse sager, hvor du giver psykologfaglig sparring og facilitere sagskonferencer, hvor vi sammen sætter retning på opgaveløsningen. Dit arbejde bliver en integreret del af Ungekontaktens indsats – fleksibelt, smidigt og tilpasset de unges udviklingsbehov.

Vi leder efter dig, der:

  • Er uddannet psykolog og har solid erfaring med unge i udsatte positioner og deres familier
  • Har en mentaliseringsbaseret tilgang og kan oversætte dette til pædagogiske indsatser
  • Kan arbejde traumeinformeret
  • Er fleksibel og klar til at træde til når en opgave eller kollega har behov for din indsat
  • Trives i et tværfagligt miljø og kan vejlede og undervise dine pædagogiske kolleger
  • Har erfaring med eller lyst til at facilitere både unge og forældregrupper
  • Har erfaring med individuelle ungesamtaler og familieinterventioner

Du får nemlig:

  • En hverdag du selv tilrettelægger med dine kollegaer
  • Et nytænkende og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi hele tiden udvikler vores indsatser sammen
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med tæt faglig sparring
  • Mulighed for at præge og udvikle psykologrollen i Ungekontakten
  • Mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsrammer. Læs mere på Gentofte Kommunes jobløfte

Rammerne i Ungekontakten er præget af fællesskab og udvikling

Ungekontakten bor i en fantastisk villa på Margrethevej i Hellerup som også huser Margrethekollegiet. Du får 12 socialpædagogiske medarbejdere som dine nærmeste kollegaer, og sammen med dem bliver du ansvarlig for at lave verdensklasses indsatser for de unge vi arbejder med. Vores målgruppe er unge i målgruppe for indsatser jf. Barnets lov §32,3. i alderen 13-23 år, der ofte har komplekse sociale og/eller psykologiske udfordringer. Vores hus er et sted, hvor både unge og medarbejdere er trygge, udvikler sig og eksperimenterer med nye måder at skabe forandring på.

Yderligere oplysninger

Stillingen er en foreløbig projektstilling som løber frem til udgangen af 2026, der er mulighed for at stillingen efterfølgende gøres permanent.

Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid og ønskes besat pr. 1. maj eller hurtigst muligt derefter.

Arbejdsplads: Gentofte Kommune Ungekontakten Margrethevej 14. 2900 Hellerup,

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 19. mart og eventuel 2. samtale d. 21marts.

Hvis du har spørgsmål til stillingens indhold, kan du kontakte leder af Ungekontakten Nicolai Buddig på tlf. nr. 4045 1679 tirsdag og torsdag kl. 08:30 – 09:30

Log ind