Vil du gøre en forskel for små børn? Så søg job som Dagplejer

fuldtid
Vil du gøre en forskel for små børn? Så søg job som Dagplejer
  • Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Bredebovej
Drømmer du om at arbejde med helt små børns trivsel og udvikling, hvor du selvstændigt planlægger dagen for en lille gruppe - så er dagplejen lige noget for dig!

BLIV EN VIGTIG DEL AF BØRNS LIV – SOM DAGPLEJER I LYNGBY/TAARBÆK KOMMUNE

Har du lyst til at gøre en forskel for små børns trivsel og udvikling?

Bor du i Lyngby/Taarbæk kommune og er du optaget af børns dannelse og læring?

Er du god til at lege og vil du sætte pris på at arbejde i eget hjem. Hilser du friheden til at planlægge din dag med fire skønne børn velkommen?

Hvis du kan svare ja, er det måske dig, der skal blive en del af Dagplejen i Lyngby/Taarbæk kommune.

Dine kvalifikationer
  • Du brænder for 0-3 årige børns udvikling, trivsel, leg og læring. Du får energi af og glædes ved de små udviklende øjeblikke.
  • Det falder dig naturligt at få øje på små børns behov, og du har en naturlig interesse for at være med til at styrke børns udvikling.
  • Du har en interesse for faglig udvikling, og du er åben for at deltage og bidrage til at videreudvikle fagligheden i dagplejen som helhed.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men ser det også som en naturlig forudsætning at samarbejde med andre faggrupper, som logopæd, fysioterapeuter og specialpædagogiske konsulenter
  • Du ser naturen som et læringsmiljø og bruger det i dit daglige arbejde.
  • Du betragter naturligt dit hjem som et dagtilbud for 4 børn i din åbningstid – og dette er alle i hjemmet indstillede på.
  • Du har gode fysiske rammer med plads til børnene og etablering af relevant læringsmiljø.
  • Dit hjem er røgfrit

Vi tilbyder
  • Tæt vejledning og støtte fra både dagplejepædagog og kollegaer.
  • Et spændende, fagligt og socialt læringsfællesskab gennem ugentlig legestuedag og øvrigt samvær med kollegaer.
  • Tæt samarbejde med dagplejepædagog, der garanterer kompetent pædagogisk sparring og vejledning
  • En solid arbejdsplads som bygger på tillid, respekt, ansvarlighed, dialog og et godt arbejdsfællesskab
  • Løbende kompetenceudvikling.
  • Gæstehus som varetager pasning af børn hvis dagplejere er syge eller har andet fravær.
  • Stor grad af frihed til selv at tilpasse dagen.
  • Mulighed for at have dit eget barn under tre år i dagpleje hos dig
  • Tryg og god opstartsperiode, hor du vil blive introduceret til dagplejen og det vigtige arbejde med børnene
  • Hjælp og sparring ved kollegaer og dagplejepædagog omkring indretning af et trygt læringsmiljø for børnene i dit hjem.
  • En arbejdsuge, hvor du står til rådighed i op til 48 timer. Du får samtidig 7 ekstra afspadseringsdage om året, som kompensation for din åbningstid.
Flere fordele:
  • Et skattefradrag på 60 % udover de personlige fradrag
  • Ingen udgifter til transport eller transporttid til og fra arbejde, da du arbejder i eget hjem.
  • Stor grad af frihed til selv at planlægge din hverdag med dagplejebørnene.

Vil du vide mere?

Kan du se dig selv som vores nye kollega i dagplejen i Lyngby/Taarbæk kommune og er du nysgerrig på at høre mere, så kan vi tilbyde dig følgende:
  • Kom på besøg i vores legestue! Vi er der næsten hver tirsdag og torsdag, og vores dagplejekonsulenter Pernille eller Dorte vil gerne byde dig velkommen til en lille rundvisning og hjælpe dig til at få et indblik i hvad jobbet indebærer.
  • Det samme kan vi tilbyde hjemme hos én af de skønne dagplejere – tag kontakt og lav en aftale!

Bor du i Virum/Sorgenfri området kan Pernille kontaktes på telefonnr. 2116 1119
Bor du i Lyngby/Lundtofte området, kan Dorte kontaktes på telefonnr. 2116 0935

Nedenfor kan du se et interview med Pernille, som fortæller om kvaliteten i dagplejen i Lyngby/Taarbæk kommune
https://www.linkedin.com/posts/lyngby-taarbek-kommune_osfrakommunen-dagplejen-rotilatgro-activity-7125479244763140098-b5FJ?utm_source=share&utm_medium=member_desktop
Det praktiske:
Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2025, men vi ansætter løbende, når vi møder den rette kandidat.

Får du tilbudt stillingen som dagplejer, vil der blive indhentet straffe -og §36 børneattest på dig, din ægtefælle og for hjemmeboende børn over 15 år.

For yderligere information kan leder Christina Grundahl kontaktes på 2113 3290.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Log ind