Vil du gøre en forskel for en kreativ og sjov pige i Brønshøj?

deltid
Vil du gøre en forskel for en kreativ og sjov pige i Brønshøj?
  • Attrives
  • 2730 Herlev

Har du lyst til at blive en vigtig person i en lille piges liv – og samtidig få mulighed for at udfolde dine kreative evner? Vi leder efter en engageret og hjertevarm aflaster til 11-årige Sophia, som har brug for støtte og nærvær i sin hverdag.

Om Sophia og jeres tid sammen

Sophia er en kvik og fantasifuld pige, der bor med sin familie og to bløde katte i hjertet af Brønshøj. Hun elsker kreative aktiviteter som at male, tegne, lege med modellervoks og lave små teaterforestillinger med bamser eller barbier – og hun glæder sig til at dele sine idéer og lege med dig.
Når I har lært hinanden godt at kende, er der også mulighed for små ture ud af huset – måske en tur på legepladsen, en oplevelse på Experimentarium eller noget helt tredje, som I finder på sammen.

Hvem er du?

Vi søger dig, der har lyst til at gøre en forskel for en fantastisk pige med masser af personlighed. Du er rolig, omsorgsfuld og god til at skabe trygge og forudsigelige rammer. Samtidig har du en naturlig evne til at møde et barn i øjenhøjde og finde på sjove og kreative aktiviteter sammen.

Du er:

  • Tålmodig, empatisk og stabil
  • God til at bevare roen og rumme store følelser
  • Initiativrig og selvstændig
  • Klar på at engagere dig i et længerevarende forløb
Omfang og arbejdstid

Ordningen er bevilget til ca. 13 timer om ugen, som typisk fordeler sig på to hverdage (fra ca. kl. 14.30) og 2-3 weekenddage om måneden, afhængigt af behov og aftale med familien.

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jessica Carstensen på mail jessica.carstensen@oliviadanmark.dk eller telefon

Vi ser frem til at høre fra dig.

Log ind