Pædagoger • 37 timer • Vuggestue og NEST-børnehave • Albertslund • Start senest 1. februar 2026
Drømmer du om et arbejdsfællesskab med tid til at løse kerneopgaven, et kontinuerligt fokus på faglig opkvalificering og et positivt arbejdsmiljø?
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
I Børnehuset Lindegården sigter vi mod at trække tempoet ud af hverdagen, fordi vi tror på at rolige nervesystemer og nærværende samspil er en forudsætning for børnenes -og vores egen trivsel og udvikling. Vi har en tydelig fælles retning og står tæt sammen på et stærkt grundfundament:
• Vi tror på, at der er en positiv intension bag enhver adfærd
• Vi bygger vejen, mens vi går den - og ikke er bange for at ændre kurs
• Vi tør vise, at vi er perfekt-uperfekte
• Vi ser os selv som vores eget vigtigste arbejdsredskab - og tør bruge os selv
• Vi gør alle vores bedste ud fra de forudsætninger vi har
• Vi tror på at vi er forbundne, forpligtiget og påvirker hinanden
• Vi mener, at der er lige så mange sandheder som der er mennesker
• Vi tør gøre noget andet, hvis det vi gør, ikke virker.
Vi er et mangfoldigt og hjertevarmt hus med 100 dejlige børn og familier med forskellige kulturelle, socioøkonomiske og socioemotionelle baggrunde., som brænder for at skabe en nær og hjertevarm hverdag, for både store og små - hvor alle oplever at være værdifulde og livsduelige væsener, der hører til og bidrager til fællesskabet.
Vi udvikler kontinuerligt på vores hverdagspraksis og arbejder målrettet med ICDP, NEST, mentalisering, tilknytning, differentierede børnegrupper, udvidet forældresamarbejde og et inkluderende børnesyn. Vi tror på at alle børn gør det bedste de kan, at en uhensigtsmæssig adfærd er barnets bedste bud og at det er de voksnes ansvar at justere på sig selv, strukturen eller de fysiske rammer, når noget bøvler.
Vi arbejder på tværs af almen- og specialområdet og har udover den almene indsats:
• 4 visiterede pladser til børn og forældre med behov for ekstra understøttelse
• 12 visiterede pladser til børn og familier med socioemotionelle vanskeligheder.
• En babygruppe for mødre, der ikke etablerer sig i almene mødregrupper.
• AIF Gymnastikhold for husets ældste børn.
• Forældrekaffe med samvær og aktiviteter hver onsdag eftermiddag.
• Hjemmebesøg inden opstart, med primærpædagog og familiens sundhedsplejerske.
• Praksisnær støtte og vejledning fra husets tre familiepædagoger.
Dine primære opgaver:
• Være nærværende og regulerende i samspillet med børnene.
• Planlægge, strukturere og skabe en genkendelig hverdag.
• Bidrage aktivt til forældresamarbejdet med praksisvejledning i hverdagen.
• Indgå i tværfagligt samarbejde, sparring, forældresamtaler og udviklingsarbejde.
• Sagsarbejde (sprogtrappe, udviklingsplaner, statusudtalelser, underretninger m.m.).
• Opspore og støtte børn og familier med særlige behov for varig eller midlertidig understøttelse.
• Være en positiv, nysgerrig og omsorgsfuld kollega.
Vi tilbyder dig
• God normering og tid til relationsarbejde.
• Masser af kvadratmeter pr. barn - både inde og ude
• Et stærkt fagligt miljø med sparring, debriefing og faglige oplæg.
• Psykologisk tryghed, humor og varme i hverdagen.
• Tæt samarbejde med husets tre familiepædagoger og Praksisfællesskabet (PPR).
• Tid til planlægning, organisering og fordybelse.
• En ledelse, der støtter din faglige og personlige udvikling.
• Et hus, hvor hjerte, kvalitet og fællesskab går hånd i hånd.
Vi forestiller os, at du…
• Er uddannet pædagog.
• Har lyst til at arbejde med børn og forældre i forskellige livssituationer.
• Er tålmodig, stabil og kan låne dit nervesystem ud, til børn og forældre.
• Har viden om eller interesse for NEST, ICDP og mentalisering.
• Kan skabe struktur og forudsigelighed.
• Er nysgerrig, empatisk og reflekteret.
• Ser forældre som en vigtig del af løsningen.
Hvis vi lyder som julegaven du måske ikke vidste du ønskede dig, så giv os et kald for en rundvisning. Men pas på, måske har du slet ikke lyst til at tage hjem igen 😉.
Ansøgning og kontakt:
Ansøgningsfrist: søndag d. 7. december kl. 12.00
Samtaler: Afvikles i uge 50/51
Kontakt: Lena (leder) på 21546401 for en rundvisning og uforpligtende snak.
Arbejdslokation: Børnehuset Lindegården, Hedemarksvej 18-22, 2620 Albertslund
Løn og ansættelsesvilkår:
Lønindplacering efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.