Vil du gå med os?! Socialpædagog søges til Udeliv og Samvær

fuldtid
Vil du gå med os?! Socialpædagog søges til Udeliv og Samvær
  • Gentofte Kommune
  • Bank-Mikkelsens Vej 15, 2820 Gentofte
Vil du være med til at give voksne mennesker med autisme nye muligheder i livet? Kan du lide at gå og være ude i alt slags vejr? Og vil du være en del af en fantastisk arbejdsplads med et stærkt fællesskab, hvor du får masser af indflydelse på dit arbejde? Så er du måske vores nye kollega!

I Udeliv og Samvær, som er et aktivitets- og samværstilbud, søger vi en socialpædagog til en 37 timers stilling. Vi er et tilbud for pt. fem borgere med særlige behov, primært med autismespektrumsforstyrrelser. Alle borgere har et omfattende behov for støtte til at indgå i sociale relationer og til at klare personlig hygiejne og ADL.

Om Udeliv og Samvær
Vores praksis i Udeliv og Samvær tager afsæt i udelivet. Vi bruger dagligt både byen og naturen som vores pædagogiske læringsrum til at arbejde med at øge borgernes selvstændighed, trivsel og kompetencer – og med deres inklusion i samfundet. Du skal derfor være indstillet på at være ude at gå hver dag, uanset vejr. Vi går rigtig meget (5-12 km dagligt) og bruger offentlig transport til at komme rundt.

Vi arbejder bevidst ikke med en fast daglig struktur og piktogrammer, men har en række genkendelige fixpunkter. Kernen i vores arbejde er tæt borgerkontakt og opdeling i små grupper, der gør, at vi hurtigt ser borgernes behov og kan skabe de optimale muligheder for situeret læring og udvikling. Arbejdet kræver, at du er nærværende og opmærksom på borgernes signaler og de muligheder, der opstår for læring, herunder at du evner at gribe disse muligheder.

Udeliv og Samvær er en del af Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC) i Gentofte Kommune. På JAC tror vi på, at alle kan lære nyt og udvikle sig. Vores udgangspunkt er, at alle skal have mulighed for at udvikle deres kompetencer ud fra zonen for nærmeste udviklingstrin. Vi tilrettelægger individuelle læringsforløb for vores borgere med udgangspunkt i deres kompetencer, ønsker og behov. Du skal være med til at tilrettelægge og gennemføre læringsforløbene – og kan være med til at sætte dit præg på processen.

Bliv en del af en fantastisk arbejdsplads
JAC er fire år i træk er blevet kåret til Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads. Vi har en 90 % ledelsesløs organisering, et stærkt fællesskab, en høj faglighed og en høj grad af tillid til hinanden. Vi har højt til loftet, og som medarbejder har du stor indflydelse både på dit daglige arbejde og organisationen som helhed. Du er fx med til at udtænke organisationens strategi, styre økonomien og rekruttere nye medarbejdere. Samtidig har vi rigtig gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse og har eksterne oplægsholdere tre gange om året til fælles læring.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet pædagog og gerne har erfaring med målgruppen
  • Er fysisk og psykisk robust
  • Er fagligt velfunderet og samtidig sulten på fælles faglig udvikling og refleksion
  • Finder glæde ved at arbejde i uderummet – natur såvel som by
  • Ikke er bange for at bruge de pædagogiske værktøjer i det offentlige rum
  • Kan arbejde selvstændigt med borgerne i forhold til at kunne skabe et læringsrum for den enkelte.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En arbejdsplads med et fantastisk arbejdsmiljø og fællesskab
  • Ansættelse i et lille team med tre personaler
  • Over 100 andre søde, engagerede og sjove kolleger
  • Stor indflydelse på dit daglige arbejde og masser af ansvar
  • Rig mulighed for faglig udvikling
  • En arbejdsplads, der har en ambition om at sætte nye standarder for arbejdet med målgruppen.

Udeliv og Samvær ligger på Bank-Mikkelsens Vej 15 i Gentofte.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden ligger mellem kl. 8.00-16.00 i hverdagene. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst på området. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen. Stillingen ønskes besat den 1. december 2025. Vi holder første runde af ansættelsessamtaler d. 24. oktober og anden runde d. 28. oktober.

Læs mere om Udeliv og Samvær på jacinfo.dk

Log ind