Vil du spille en nøglerolle i de projekter, der skal sikre kommende års vækst og indtjening?
Vil du være tæt på beslutningstagningen og drive udvikling og analyser? Har du stærke serviceegenskaber, koblet sammen med en solid forretningsforståelse? Er du tryg ved at arbejde tæt på ledelsesteamet, og besidder såvel drive, erfaring samt pondus til at drive projekter fra ide til virkelighed? Så er du måske vores nye Project Manager.
Som Project Manager hos Anticimex vil du have en meget central rolle i organisationen. Du vil dagligt have dialog på tværs af forretningen, og drive projekter på alle niveauer af organisationen i samspil med såvel ledelse som vores kollegaer i marken.
Du optræder med troværdighed og gennemslagskraft, og sætter en ære i at levere til tiden.
Du får et spændende job i en international virksomhed i vækst med en flad struktur. Vi tilbyder fleksibilitet, en høj grad af frihed under ansvar, og mulighed for professionel udvikling i flere opgaver.
Med direkte reference til CFO’en vil du udvikle og udfordre, sikre kontinuerlig udvikling, samt fokus på optimering af alle processer i afdelingen, alt i stærkt samspil med driften.
Primære arbejdsopgaver
Planlægge og styre projekter fra opstart til aflevering, primært indenfor Business Project Management og Operations Excellence
Styring, ejerskab og eksekvering af projekter
Daglig kontakt med alle interessenter samt kontakt til Anticimex Group
Sikre kvalitet og risikostyring undervejs
Igangsættelse af optimeringsmuligheder, herunder automatisering af og effektivisering af nuværende løsninger.
Deltage i udvikling af vores systemer (ERP, In Field mv.)
Deltage i projekter vedrørende forretningsudvikling, der skal udvikles og implementeres (styring og økonomi).
Kvalifikationer:
Faglige kompetencer
Du har erfaring fra en lignende stilling, måske fra konsulentvirksomhed som assisterende projektmanager
Forståelse for økonomiske sammenhænge i en virksomhed
Er vant til at udfordre det eksisterende og nytænke
God forretningsforståelse og evnen til at agere strategisk
Gerne SQL-erfaring
Du skal være velbevandret i Power BI
Du har gerne erfaring med Microsoft Planner/Project
Du taler og skriver dansk, samt behersker engelsk i både skrift og tale
Relevant uddannelse
Personlige kompetencer
Du er ekstrovert, men evner ligeledes at arbejde selvstændigt med opgaverne
Du arbejder selvstændigt og omhyggeligt med en høj grad af disciplin, er vedholdende og positiv i din tilgang
Du er komfortabel med såvel større opgaver, der kræver overblik ligesom du er komfortabel med hands-on opgaver
Herudover er du en moden og stærk personlighed, der er resultatorienteret, beslutningsdygtig og meningstilkendegivende, men skal også kunne være lyttende og inkluderende
Du har høj præcision og kvalitet i dine leverancer
Du er en stærk kommunikator og kan begå dig på alle niveauer i en organisation
Du er ambitiøs og ærgerrig, samt stræber altid efter mere
Trives med en travl og omskiftelig hverdag
Få en arbejdsplads med attraktive fordele og stor frihed
Hvis du drømmer om at have en travl til tider hektisk hverdag, og samtidig blive en del af en virksomhed med stor fleksibilitet, er denne stilling måske noget for dig.
Du bliver en vigtig del af Anticimex udvikling og præg på det danske marked, hvor vi i dag er ca. 80 medarbejdere. Du vil have din faste gang på det danske hovedkontor i Ishøj.
Vi tilbyder blandt andet:
et arbejde, hvor du gør en vigtig forskel – både for mennesker og miljøet
et af verdens største skadedyrsselskaber som arbejdsplads
en arbejdsplads, der anvender giftfrie løsninger
gode personaleordninger, skønne lokaler og et fantastisk arbejdsmiljø
god stemning og et godt fællesskab på kontoret
en koncern, der værner om den grønne omstilling.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte CFO, Jesper Vinholt på tlf. 42955848. Send din ansøgning (gerne pdf) via "ansøg nu"-knappen nedenfor. Vi afholder løbende samtaler og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.
Det bæredygtige skadedyrsfirma
Anticimex er en global leder inden for skadedyrssikring og vi går forrest i overgangen fra reaktive til forebyggende skadedyrsservices gennem innovation inden for miljøvenlige og digitale løsninger. Med mere end 90 års erfaring, dybdegående biologisk ekspertise og den digitale SMART-løsning skaber vi sundere miljøer og giver samtidig tryghed til både erhvervs- og privatkunder verden over.
Med et stærkt fokus på bæredygtighed beskytter Anticimex biodiversiteten, reducerer risikoen for sygdomme spredt af skadedyr og minimerer tab af fødevarer og andre værdier. Anticimex beskæftiger mere end 12.000 mennesker i 22 lande og opnåede i 2024 en samlet omsætning på 16,9 milliarder SEK.
Læs mere om os på www.anticimex.dk