Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Kirkesanger søges
Er du fortrolig med gudstjenester og arrangementer i folkekirken, og vil du synge til gudstjenester, vielser, barnedåb, bisættelser og begravelser? Så er stillingen som kirkesanger i vores smukke kirker i Fuglebjerg-Tystrup-Haldagerlille sogn måske noget for dig.
Vi tilbyder en stilling med kirkesangertjeneste ved søndagsgudstjenester, samt deltagelse i kirkelige handlinger som begravelser, bryllupper og særlige gudstjenester på hverdage. Din ugentlige arbejdstid er 12 timer med mulighed for udvidelse af timetallet, hvis du har andre kompetencer, som kunne bringes i spil.
Vi ønsker en sanger der:
· Har nodekendskab
· Har en rolig fysisk fremtræden som sanger
· Har gode samarbejdsevner
Stillingen er ledig pr 1. maj 2025 og ønskes besat snarest muligt derefter.
Ansættelse sker ved Fuglebjerg-Tystrup-Haldagerlille Sogns Menighedsråd beliggende Anne Marievej 1A, 4250 Fuglebjerg.
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 315.153 kr. – 460.608,00 kr. (nutidskroner). Der er irådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.771,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1048,00 kr. (nutidskroner).
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Send venligst din ansøgning med relevante bilag til 9324fortrolig@sogn.dk senest torsdag den 24. april 2025.
For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte menighedsrådsformand Dorthe Friis Hansen på telefon 51 15 84 65. Vi ser frem til at høre fra dig.